I onsdags spillede det tre mand store band Tradish Irish band lækker musik.
Jeg kan til stadighed undre mig over, at der er så få fremmødte til de mange, gode, gratis arrangementer, der indimellem tilbydes i vores kulturhus og kendetegnende for arrangementerne, hvor der stort set kun kommer folk, som er på gennemrejse eller som ikke er herboende, er ofte, at det er, at det ikke er lokalt, at det ikke er noget, som folk kender på forhånd eller som ikke er “populistisk”.
Jeg kikkede mig rundt i salen, da de bad om hjælp til at synge et vers af en grønlandsk sang og bad om hjælp til at udtale de grønlandske ord, grinede indvendigt, da jeg kunne se, at der nok højst var en håndfuld, der ville kunne, undrede mig over at der var så få fastboende/grønlandsktalende/herboende og irettesatte så mig selv og nød de sidste sange.
Nå, men i virkeligheden kan jeg jo være nok så ligeglad og glæde mig over, at jeg får muligheden og at jeg ikke engang skal betale for det, men jeg ærgrer mig stadig lidt på de ikke-tilstedeværendes vegne over alt det, som de ofte går glip af og at de ikke oplever noget nyt, noget anderledes og at de ikke får udvidet deres musikalske/kulturelle repetoire.
Det er ikke første gang, at Irish Tradish band spiller i vores kulturhus og forhåbentligt ikke sidste gang.
Jeg nød musikken, omend det var en smule ensformigt indimellem, men sålænge musikken er god, gør det ikke så meget, at det bliver gentaget.
Hvis du får muligheden for at høre Irish Tradish band spille deromkring, hvor du bor, skulle du smutte forbi og lytte til dem og måske du vil fortælle mig, hvad du synes??
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.