Mens brødet er i ovnen

Jan tog med sin far og Henning ud i hytten i går og drak eftermiddagskaffe og jeg ville da gerne have været med, hvis ikke det lige var fordi, at jeg er så forfærdeligt skvattet.

Jeg trøster mig med at der kommer andre weekender lige om lidt og jeg satser på at være frisk, sund og helt rask, uden hverken forkølelser eller influenza i kroppen fra i morgen af.

Måske er det hårdt satset, men nu gider jeg altså bare ikke skvat-hed mere!

Jeg fik forleden dag taget et snapshotbillede af nordlyset.. der har ikke været så forfærdeligt meget, mens vi har haft gæster og når der har været, har jeg ikke fået det fotodokumenteret.

De to eneste jeg fik taget, er taget ud af vores hoveddør og er ikke andet end dokumentation, for kvaliteten er ikke værd at skrive hjem om.

Inden mørket helt falder på, har der mange aftenener været smukke solnedgange.

De er jo flottere og meget mere imponerende i virkeligheden end på et sølle billede.

 

I dag fandt Sara pludseligt på at give katten dukketøj på.

Den så ikke synderligt glad ud ved det, så det kom hurtigt af igen, men inden kunne jeg da lige få det foreviget også.

Stakkels kat.

Den er så tålmodig og finder sig i, at blive kælet, krammet og nusset dagen lang.

Nå, jeg må hellere smutte ned til mine flütes, som står i ovnen.