Det handler om vaner og så handler det vel også om at prioritere sin tid.
Jeg endte med at komme ud af vanen med at åbne en ny, blank side på min blog.
Faktisk endte jeg med næsten at glemme at jeg havde en blog.
Faktisk var jeg ved at glemme at lave noget sjovt og noget for mig selv. Glemme at jeg havde et rigtig fotografiapparat og ikke behøvede at tage alle mine billeder med telefonen
I januar skriver vi undervisningsplaner, undervisningsrapporter og evaluering af det første halve år, som gik for vores elever i vores afdeling.
Jeg startede januar med at være bagud og være lettere rund på gulvet, fordi jeg havde fået 6 nye elever, som jeg ikke kunne evaluerer og ikke kendte og derfor ikke rigtig kunne lægge realistiske planer for og kom derfor endnu mere bagud.
Midt i måneden, bød januar også på yderligere en ny elev, som krævede lidt ekstra oveni al det ekstra.
Januar var hård ved mig med hele 6 nye elever, som jeg kun kendte sporadisk fra frikvartererne og januar gjorde det ikke bedre for mig ved at kræve tykke rapporter, oveni min nye hverdag med de nyankomne i klassen.
Januar sluttede sit onde korstog mod mig af med, at alle elever i kommunen skulle have en iPad og det er i sig selv ikke dårligt, men det har rodet rundt i rytmer, rutiner og fastlagte skemaer, daglige gøremål og indarbejdede vaner, som nu skal omdefineres og ryddes op i.
“Fint” blev der sagt herfra og det skal nok blive godt.. snart.
Jeg havde lagt planer for mig selv privat, som jeg heller ikke kunne holde særligt godt fast i.
Faktisk slap jeg grebet på et tidligt tidspunkt, simpelthen fordi det var for svært at holde fast.
Der var planer om at skulle forbedre min kondi og få mere frisk luft i dagligdagen. Masser af frisk luft og helst i dagslys for at hindre vinterens mørke i at trænge ind og tage pladsen for de solskinstimer, som jeg havde oplagret i sommeren og efteråret.
Jeg havde planer om at bruge min nye crosstrainer, omend ikke dagligt, så flere gange om ugen og jeg havde også planer om at skulle trykke på min udløserknap på mit kamera mindst hver dag.
Jeg havde planer om at passe og pleje bloggen, få svaret på alle de dejlige, positive og gode kommentarer, som I har skrevet og jeg havde planer om at gå tidligt i seng, læse flere bøger og pleje de få venskaber, som der stadig er lidt liv i, men januar var en led kælling, som ødelagde mine gode intensioner både på arbejdet og herhjemme.
“Nå og fint med det” blev der mumlet surt og småbittert herfra, for nu er vi startet på en ny måned, som hedder februar.
Februar plejer at være kort, være fyldt med mere dagslys og mere optimisme.
Jeg ved, at jeg ikke kan nå at indhente al det, som januar skulle have været fyldt med og hvem siger forresten også at det skal indhentes?
Det vist kun mig, som kræver al det af mig.
Min eneste plan for februar er, at den skal være fyldt med det, som jeg kan nå og som gør godt indeni og udenpå.
Og så er Saras og min plan om at undgå og forsage sukker, slik (også det sukkerfrie) og kager i februar forresten også allerede kuldsejlet i dag, da vi tog over til mine forældre, som har 48 års bryllupsdag og spiste både kage og lagkage..
(mobilfoto)
og vi begge havde spist hjemmebagte boller i går.
Jeg har fået strikket endnu et par vanter.
(mobilfoto)
De er dejligt overkommelige.
De hjælper på de frustrede tanker om alt det, som jeg skulle have nået, som ikke blev nået og når jeg sidder om aftenen (alt for sent) og samler dagen sammen, krøller den til en hård kugle for derefter at smide den over skulderen for at forlade den, er vantestrik med mønstre en god afledningsmanøvre.
Jeg tager det som et positivt tegn, at jeg nu, i tankerne planlægger større strikkestykker.
Og nåeh jo.. hele familien var ovre og se Mandela-filmen i søndags og det var en god oplevelse og en god start på februar og jeg har forhåbninger om mere tid, overskud og energi til alt det som gør hverdagen mere end bare planer, som går i vasken, ikke bliver overholdt og som ikke ender som sand mellem fingrene.
P.S. Laura har lagt dette link ud på sin facebook.
Hun har siddet og leget lidt med et eller andet program til aften og dette er hendes første forsøg. Jeg håber, at der kommer mere og flere.
Hmmm... jeg læser ...at du har nået utroligt meget! Ikke det du ville selv, men alt det livet kom med til dig. Det er en bytte handel; det skal ikke lægges oven i. Vi skal klappes os selv på skulderen hver aften og sige "jeg klarede alt dette idag". Fotos med mobilen tæller også med, de vidner om et nærvær i øjeblikket.
SvarSletSom Piet Hein siger; Glæd dig alt hvad du formår, over alt det lidt du når!
Husk at være god ved dig selv - Annes PietHein-citat er slet ikke dumt :)
SvarSletVelkommen til verden.
SvarSletDu er jo nok ikke den eneste, der har mange gode, fejlslagne planer i bagagen. Planer, der insisterede på at leve deres eget liv, som unddrog sig vores kontrol.
Hav en rigtig god weekend!!!