Sæbebobler er det bedste legetøj.
De er så smukke, når de stiger til vejrs og reflekterer solens stråler og på et øjeblik sprænges de og er væk igen og efterlader kun en lille dråbe vand.
Jeg har vist altid været fascineret af sæbebobler, men det er altså noget griseri at blæse sæbebobler indendøre, så vejret er bestemmende for, hvornår man kan blæsesæbebobler.
På bored panda så jeg een, som havde blæst sæbebobler i frostvejr og frostvejr har vi masser af for tiden.
Faktisk frøs det hele –24 grader udenfor i formiddags, men senere på dagen steg temperaturen til –22, så jeg manglede jo bare at finde ud af at gøre sæbeboblerne holdbare nok til at jeg kunne nå at fotografere dem inden de sprang og var væk.
Luften heroppe er ekstrem tør og een af faktorerne for at få en ekstra holdbar bobbel, er at luften er mere fugtig.
Jeg tænkte længe og meget, søgte på nettet og fandt intet, så jeg prøvede mig frem med vand og sæbe og glycerin og i dag var de akkurat så holdbare at jeg kunne nå at fotografere nogle enkelte bobler, hvis jeg var hurtig.
Billederne er taget i modlys, for at man skal kunne se de fine og kunstfærdige isblomster, der på under et splitsekund voksede frem på sæbeboblens overflade inden den sprang. Sæbeboblerne måtte ikke blæses for store op, for de holdt kun lige akkurat, men det så sjovt og fascinerende ud, når det tynde, tynde is splintredes i luften.
Mine billeder blev overhovedet ikke lige så fine som fotograf Angela Kellys, men du kan ane de fine blomster i boblerne.
Det skal dog ikke afholde mig fra at vise mine billeder frem:
Flotte bobler ;-)
SvarSletNøj hvor er de fine ... Og dine billeder er absolut smukke :)
SvarSletHold op, hvor er de flotte.
SvarSletHej Dorthe,
SvarSletFantastiske bobler, havde aldrig forestillet mig at de kunne se sådan ud
Hilsen Laila i Hillerød hvor vi har varmegrader
De bobler er super flotte, jeg er meget imponeret, havde aldrig tænkt på, at man kunne lave frosne sæbebobler og så tage billeder af dem!! Flot, flot, flot!!
SvarSlethej Dorthe
SvarSletkunne du evt få Jan til at blæse noget Varm luft ind i disse sæbebobler uden at få sæde i sin mund kunne de måske svæve som små frosne ballonner
hej Varmt og ikke sæde med sæbe ( jeg er jo medlem af DLO dansk ordblinde onion) Klaus
SvarSletHar købt nogle sæbebobler til dig i Nuuk (og glycerin)
SvarSletKH mor
Orv hvor smukt.
SvarSletJa der er mange flotte skud her
SvarSletMvh
John