Øv, i morgen er det mandag og almindelig arbejdsdag igen.
Min uge i Nuuk gjorde godt og det var dejligt at komme lidt væk, se noget andet, opleve noget andet og bedst af alt se mine nevøer, min søster og hendes helt egen Brian.
I min bevidsthed var det min helt egen og selvvalgte julegave til mig selv og den var god og holdbar i mange uger frem.
De havde overhovedet ikke ferie, så jeg var alene i dagstimerne, hvor de passede deres skole og deres arbejde, men om eftermiddagen, sugede jeg så meget kærlighed ud af dem at de må være helt udhulede, drænede og trætte ovenpå mit besøg.
Jeg ville i den grad ønske at de boede lige om hjørnet og at de var en del af min hverdag, at vi kunne mødes over køledisken i Brugsen og impulsivt aftale aftensmad, eftermiddagskaffe eller bare få et kram på gaden og i forbifarten.
Lidt har også ret og ugen, som gik i Nuuk og i deres selskab, gav kræfter og energi til resten af året.
(Jep. Daniel nåede ned til frisøren og gik fra at være semi-langhåret til at være korthåret.. den kønne, smukke dreng)
Jeg håber jo stadig på, sådan helt egoistisk, at de vender helt hjem til Sisimiut, hvor jeg synes de hører hjemme, men nu ved jeg hvor nemt det er, at komme til Nuuk, hvor de nu bor, i forhold til at rejse helt til Ålborg, så hvis de ikke, mod forventning rejser hjem, rejser jeg ned til dem igen og igen og igen og igen,- uanset om de vil det eller ej.
Nå, men det var så den der almindelig mandag, som starter i morgen og som jeg skal være en del af, så jeg må hellere se dyner, få noget søvn og indstille hjernen på dagligdag med rutiner, trivialiteter og hverdagsalmindeligheder.
De er bare så dejlige vores kønne børnebørn inklusiv dem der bor i Sisimiut og een der bor i Kangerlussuaq - vi andre håber også, at de snart vender snuen hjemad.
SvarSletKH mor
Hvor er du heldig at have søstre, det kunne jeg godt tænke mig at have haft, når jeg ser hvor meget glæde du og andre har ved at være sammen med jeres søstre. Jeg kan se det er lykkedes for din søster at stikke trøjen hun havde vanskeligheder med, hvor flot den er.
SvarSletHilsen Sonja L