Søndagformiddagsfangster og sysler

Min novemberkaktus ved godt, hvad der forventes af den i november, så den har sat knopper og enkelte af knopperne er sprunget ud til glæde, når jeg trækker rullegardinet op om morgen.

Den står ved siden af min julestjerne, som jeg fik af Jan sidste år i starten af december og den er også gået i gang med sine helt egne juleforberedelser, som jo ligger inden overskuelig fremtid.

Til morgen kunne jeg høre at den mus, som jeg har kunnet høre pusle i skunken i den forgangne uge, var endt i den tomme skraldepose.

Jeg gjorde mig så modig jeg overhovedet kunne, men det hjalp overhovedet ikke og jeg styrtede derfor ned og vækkede begge piger.. måske en anelse hysterisk, men de var lige så lidt modige som mig og alt imens voksede mine tanker inde hovedet, blev farlige fantasier og det endte med at jeg måtte hidkalde assistance i form af Jans bror, som kom op, åbnede skabet, tog om posen og bar det farlige dyr ud og tog livet af det ude foran min hoveddør. Jeg har gennemundersøgt skabet og har vist fundet hullet, som nu er lukket og jeg krydser fingre for at der ikke kommer flere uindbudte gæster.

I formiddags tog jeg mig så også i nakkehårene og sleb den sten, som jeg har fået tilsendt af en mand, som Jan kender.

Stenen er ikke noget særligt, men den betyder tilsyneladende en del for manden, som har fundet den inde ved indlandsisen og som jeg har forstået det, er der en særlig oplevelse tilknyttet stenen og han ville derfor gerne have den slebet.

Han havde medsendt en tegning af, hvordan han gerne ville have stenen udfærdiget og jeg håber at han bliver tilfreds.

Det er svært at fotografere noget, som er så blankt og i denne sammenhæng er det kun godt, for så har jeg vist fået den slebet helt glat, som han gerne ville have den og jeg mener selv at den er klar til afsendelse i morgen.