Hele weekenden har jeg været mat og træt.
Mine muskler har været ømme på den der udefinérbare måde og hovedet har været tungt, men jeg følte mig i grunden ikke syg, bare mat og træt.
Jeg har sovet og jeg har sovet længe, for jeg følte jeg trængte til det helt ind til marven.
Søndag gik jeg tidligt, tidligt i seng, men da jeg vågnede i går morges var det med en tung hovedpine og en træthed, som føltes så tyngende, at jeg end ikke orkede at tænke på at stå ud af sengen.
Jeg meldte mig syg fra arbejdet, lagde mig ned igen og sov og sov. Helt væk, nærmest lidt bevidstløst.
Da jeg vågnede senere på formiddagen var jeg stadig mat og tung, men jeg fik mig selv bakset ind i tomands-sofaen, hvor fjernsynet blev tændt og der kunne jeg så ligge og sove videre med et vattæppe over mig i en akavet fosterstilling, mens jeg håbede og ventede på at der skulle indfinde sig lidt energi.
Jeg kan ikke huske, hvornår jeg sidst har følt mig så træt, tung og mat?!
Igen i går gik jeg tidligt i seng med en beslutning om at jeg skulle på arbejde i dag. Skulle! BASTA!
Jeg følte lidt at jeg pjækkede, selvom jeg ved gud ikke var mange potter pis værd og følelsen af pjæk sad i mig fordi jeg ikke kunne pege et bestemt sted på mig selv og sige: “ det er her det gør ondt, det er her at jeg er syg” udover altså at hovedet gjorde ondt. En ting kan jeg dog med sikkerhed sige: Jeg ville ikke kunne have gennemført en arbejdsdag, hverken en halv, en hel eller sågar et eneste frikvarter. Jeg ville ikke kunne have gennemført noget som helst overhovedet!
I morges vågnede jeg med lidt mere energi, tog et bad og piskede mig selv i gang og har kørt på pumperne i dag. Det er gået, men det plejer at gå bedre og jeg håber, at lige om lidt er jeg ovenpå igen og med fornyet energi.
Laura skulle med samme vej i morges og vi var nogenlunde tidligt på den og havde heldigvis akkurat tid nok til at jeg kunne kaste bilen ind til siden og tage et snapshot af morgenrøden, som folk på vej til arbejdet blev beriget med i morges. Jeg var ikke den eneste, som stod og forsøgte at fange naturens unikke lys. Folk stod med deres mobil-telefoner, lommekameraer og hvad de nu ellers havde på sig. Jeg havde Jans kompaktkamera i tasken, men havde ikke tid nok til indstillinger eller andet, som kunne have fanget lyset bedre.
Det var så smuk og varede kun et ganske kort øjeblik, inden dagslyset overtog dagen og strøg morgensolens velkomstfarver væk.
Jeg er ikke den eneste, som føler mig sløj.
Jeg kan læse på min facebook, at mange af mine venner har det ligesådan og at de tilføjer lidt ondt i maven og opkastninger til deres mathed, træthed og følelsen af tunghed.
Lige om lidt går jeg i seng, men inden da, vil jeg lige lade som om at jeg er frisk, overskudsagtig og strikke en pind på mit strikketøj, se lidt fjernsyn og holde øjnene lidt åbne.
P.S.
Jeg læser hver aften og jeg læser meget, men jeg blev færdig med “Hævnens gudinde” som fulgte med een af min mors ugeblade i weekenden.
Jeg har også lige læst “Nomaden” og “En kvindes pris”, som begge var meget gribende, men jeg trænger til at læse noget andet, som ikke er for tungt, dog ikke for kedeligt eller intetsigende og som er godt at falde i søvn til.
I et ugeblad på caféen i fredags fandt jeg nogle boganmeldelser til:
“Dagmar”, “Tirsdagsfruerne”, “Kongemagerens datter”, “Junglepigen” og “bye bue blackbird”.
Jeg prøver såvidt muligt at huske at skrive de bøger op, som jeg har læst ude i venstre margin på min blog, men indimellem glemmer jeg det og får det ikke gjort og så risikerer jeg at låne/starte på en bog, som jeg har læst før.
Aller-oftest lånes bøgerne på biblioteket og vi har et udemærket og godt bibliotek her i byen, men desværre går der nogen gange meget lang tid inden de nye bøger dukker op på biblioteket, hvis de da overhovedet når frem og vores lokale boghandler er heller ikke verdens hurtigste til at skaffe nye titler hjem.
Forklaringen ligger måske i, at både biblioteket og boghandleren har begrænset plads?
Og måske er publikummet ikke stort nok til at få skaffet nær så mange nye bøger hjem som andre steder? Eller hvad ved jeg!?
Jeg har læst alle Maeve Binchys bøger som hyggelig godnat-læsning, Allendes bøger, alle Henning Mankells Wallander bøger, Herbjørg Wassmos bøger, alle de nye, især svenske, kvindelige krimiforfatter og deslignende og nu er jeg lidt sulten efter noget godt læsestof. Gerne noget godt, noget tankevækkende, noget, som jeg kan huske om en måned eller noget, som gør lidt indtryk.
Har du et godt forslag?
Fantastisk billede - du er en sand mester bag et kamera!
SvarSletTak Madame, men det var nu naturen, som gjorde arbejdet for mig i denne sammenhæng ;-)
SletKære Dorthe
SvarSletJeg følger din blog fra sidelinjen og nyder især dine beskrivelser og billeder af naturen og samfundet på Grønland. Normalt kommenterer jeg ikke, men når du spørger om læseoplevelser, så kan jeg slet ikke lade være med at "råbe": Kristin Marja Baldursdóttir, der er kvindelig islandsk forfatter. Hendes roman Karitas uden titel blev nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris i 2006. Både Karitas uden titel, Karitas - kaos på lærredet og Karslvognen er meget læseværdige, så skynd dig i gang! Jeg har endnu ikke selv fået læst hverken hendes debut Mågelatter og hendes seneste Fra hus til hus, men de står på listen til vinterlæsning hos mig.
Forhåbentlig god fornøjelse, mvh. Kristine
Kristine, jeg vil fluks rende op på biblioteket og se om de har Kristin Marja B.s bøger og tak for tippet.
SletGlæd dig - også selvom der er ventetid, eller køb dem, læs og giv dem videre i julegave. Og tak for din fantatiske beskrivelse i ord og billeder af 1. skoledag.
SletGod læselyst, mvh. Kristine
Tak Kristine for tippene. Jeg søgte, men fandt intet her i byen, så jeg må lede andre steder og velbekomme med 1.skoledags-billederne (selvom det jo faktisk er et par dage siden, de blev taget)
SletKaritas - kan jeg huske at farmor Nanna "reklamerede" om sidste gang jeg var sammen med hende. Desværre har jeg ikke læst det endnu. P.t. gider jeg simpelhin ikke at læse ved ikke hvad der går af mig - nok mine smerter i knæet.
SvarSletKH mor
Alle de mange, mange titler.. både dem, som jeg selv skrev og dem som Kristine nævnte, har de ikke på biblioteket. Øv!
Slet