I formiddags sejlede Jan og jeg ind til hytten.
Vejret var kedeligt, råt, koldt og vådt, men havet var nogenlunde i ro, så vi sejlede ind for at tjekke at alt var som det skulle være.
Det så fint ud og det var dejligt at komme lidt ud og lidt ind til hytten.
Du kan klikke på billedet for at gøre det større, hvis du har lyst og se det i nogle mere rigtige propertioner. Det ser lidt sammenpresset ud i det lille billede.
Der var stille udover falken, som fløj skrigende rundt, elven, som brusede, havet, som slog sine bølger mod klipperne, regndråberne, der faldt hårdt på bladene
og ovnen i hytten, der putrede stille og gav hurtig varme.
Vi drak en kop varmt hver og Jan
supplerede med en bitter dram
og så sejlede vi hjemad igen med kun et kortvarigt stop for at hive nogle torsk op.
Denne torsk; den til højre, var så lillebitte, at den fik et luftkys med på vejen tilbage i havet, men de andre, – de store, tog vi med hjem.
Vi håber og satser på, at nu er regnvejret ovre.
Vi håber, at nu kommer det gode vejr, hvor vi kan komme ud og sejle i weekenderne og nyde de smukke farver andre steder end lige omkring byen.
Hav en god mandag.
Vi andre håber sandelig også, at regnen snart stopper, jeg vil gerne samle lidt grønt til julen, vi håber selvfølgelig også at vi kan komme og hilse på hytten inden det bliver for koldt.
SvarSletKH mor