På nethinden og på himlen

Jeg har stadig mange af de nye 1. klasse elevers ansigter printet ind bag nethinden.

Den der nervøse, glade, spændte og forventningsfulde stemning de udstrålede sidder stadig inde bag brystkassen på mig og jeg smilede helt automatisk, når jeg så et par små størrelser i skolegården i dag.

Jeg håber virkelig, virkelig at de har fået en god start på folkeskolen.

Jeg synes simpelthen de er så søde, så søde, så søde

 

Og jeg gad godt vide, hvad denne lille dreng er ved at fortælle. Det ser interessant ud

 

Og hvad man denne søde, lille purk, er kommet i tanke om?

 

Og ham her har garanteret enten hørt sin far fortælle om årets rensdyrjagt eller måske endnu bedre, været med ham afsted?!

 

Og hvem kan stå for så sød en lille pige i grønlænderdragt? Jeg kan ihvertfald ikke. Mit hjerte smelter og knæene bliver lidt bløde.

 

Og prøv lige at se på denne herlige dreng og læg mærke til de glade øjne. Altså! Jeg er solgt!

 

Og udstråler denne søde knarjt (knægt) ikke lidt eftertænksomhed? Han ser ihvertfald helt vildt sød ud.

 

I dag, efter at mine elever var gået hjem, holdt jeg møde med mine kollegaer og mens vejret skiftede fra høj varm solskinsvejr til overskyet og faktisk meget koldt vejr, smøg en stor haloring sig om den sol, som forsvandt.