Både tirsdag og torsdag var jeg ude og sejle.
Det var det rene balsam for sjælen og noget, som den trængte mere til end noget som helst andet.
Tirsdag tog jeg ud alene, men Jan stødte til senere og så kunne vi sidde i jollen og nyde det spejlblanke hav sammen, stilheden, udsigten
og hinandens selskab.
Jeg kiggede efter sæler og der var såmænd også et par stykker, som dog aldrig rigtig kom på skudhold.
På et tidspunkt, senere på eftermiddagen/tidligt på aftenen, talte jeg 18 andre både og det lød som 3. verdenskrig var brudt ud, så vi vendte jollen mod byen igen og sejlede hjem
I onsdags kom mine forældre hjem fra deres næsten 2½ måneder lange ophold i Danmark og da jeg efter arbejdstid tog op til dem, for at hilse dem velkommen, hang der allerede vasketøj i solskinnet.
Min yngste søster og hendes familie er også flyttet fra Ålborg til Nuuk og jeg håber og krydser fingre for, at de inden længe rykker videre til Sisimiut, for det er altså dejligere, når familien er indenfor rækkevidde.
I efteråret, efter at især mine forældre har sejlet i den store båd meget af sensommeren, da den store båd blev taget op og sat på land og blev den sat udenfor mine forældres hus, hvor der er bedre plads.
Der stod den godt.
Min far, som godt kan lide at gå og ordne og reparere, kravlede op i båden tidligt på vinteren, inspecerede og inden længe hed det “vores båd”, hvor det før var “Jans båd” og lidt før sommerferien blev det slet og ret “min båd”.
Altså min fars…
Min far har gjort den så fint i stand og Jan og jeg sejler jo i min lillebitte jolle, hvor der akkurat er plads til os.
Vi har ikke brug for mere, for vores teenage-piger, er i en alder, hvor det er sjovere at befinde sig indenfor rækkevidde af internet og mobildækningsområder.
De er til teenage-liv og rindende vand, ordnede, civiliserede forhold, hvor der kan spilles musik og hvor der kan afspilles dvd-er.
Det er der ikke meget af i vores hytte og slet ikke i hverken jolle eller båd, så Jan og jeg nøjes med jollen, når vi skal ud og sejle.
Min far kan lide at ordne og reparere og skal der sejles, skal det helst foregå i noget som er større end det baby-badekar påsat påhængsmotor, som Jan og jeg kryber i, når vi skal på havet, så det passer os faktisk mere end fint, at mine forældre orker og gider at sejle rundt i den store, solide båd, hvor der skal afsættes tid og lyst til at sejle fra punkt A til B.
Båden blev søsat i fredags og for en gangs skyld holdt jeg nerverne nogenlunde så meget i ro, at jeg kunne overvære søsætningen, som i min verden er nervepirrende og en smule farligt at se på.
Min fantasi kører på højtryk og ender med at køre fuldstændigt ud af kontrol, når jeg ser båden hænge et par meter over jorden i stropperne
og med stævnen faretruende skævt og hver gang undrer og overrasker det mig, at det går godt.
Om aftenen tog Jan sin far og veninden med ud og se på hvaler.
Jeg drønede glad afsted i jollen så langt mod vest som jeg orkede og tilbage igen, mens jeg nød havluften, friheden og solen, som sank i havet inden jeg sejlede hjem igen.
Vejrudsigten holdt os hjemme i dag (fredag), så jeg kunne heldigvis færdiggøre min grønne cardigan, som nu ligger og tørrer, mens jeg utålmodigt venter; for jeg er spændt på om den passer og om farven klæder mig.. i morgen skal der sys knapper i.. knapper, som jeg faktisk ikke er helt tilfreds med, men i morgen.. I morgen kan jeg se om jeg er tilfreds.
Tilfreds er jeg dog med, at jeg har været ude hele to gange i denne uge og nyde havet, havluften og følelsen af uendeligheden ud til horisonten både udenpå og indeni.
Hverdagen er ved at indfinde sig.. det generer ikke mig, for jeg har generelt en god hverdag.
Efteråret er også ved at indfinde sig og det betyder, at sommeren er slut.
Solen viger igen for nattemørket og midnatssolen er pakket væk.
Den varme sommerluft får tilsat flere og flere skarpe efterårstoner med et snert af skarpt.
Dét kan godt genere mig lidt, men så må efteråret nydes desto mere.
I morgen er det søndag.
Der er lovet regn og hurtige vinde, så der bliver rig mulighed for at sidde inde og nyde kaffen og hjemmet.
Hav en god dag.