Opdatering

Jeg kan ligeså godt sige det som det er: jeg får ikke opdateret, jeg får ikke strikket, jeg får ikke fotograferet, men til gengæld får jeg oplevet en masse; og nej, det skal ikke forståes sådan at jeg opdaterer, strikker og fotograferer, når jeg ikke oplever.

 

Tiden føles knap og vi skriver allerede d. 12. juli. Alle dage er besat med en eller anden form for aktivitet, som skal nåes og på een måde føles det godt, men på en anden måde føles det lidt ærgerligt, for mange af oplevelserne når end ikke at bundfældes inden en ny trænger sig på.

 

 

Vi havde en fantastisk London-tur.

Vi boede på et forholdsvis billigt hotel på hjørnet af Gray’s Inn Road næsten klods op og ned ad Kings Cross Station, hvorfra alle vores ture videre ud til oplevelserne afgik.

Værelset var meget lille, men der var eget bad og toilet.

Der var ikke mulighed for at få morgenmad på hotellet, men de små spisesteder, hvor man kunne få sig en billig english breakfast af den traditionelle slags.

Prisen vekslede mellem 4-6 pund.

Vi kom forholdsvis sent op om morgenen og vores breakfast, blev til brunch, som vi kunne klare os resten af dagen, for.

Kaffen, som jeg normalt ikke kan undvære om morgenen, var en espresso tilsat kogende vand, så den var stærk og een kop var mere end rigeligt.

Vi blev hardcore undergrounders, som med meget stor selvsikkerhed dog afsted med togene uden rysten på hænderne og Oyster-kortene er virkelig en god og nem opfindelse.

Vi fik hjælp af Jans grandkusine til indkøb af Oyster-kortene og hun forklarede os hurtigt, hvordan systemet var bygget op og så var vi selvhjulpne, så vi kunne komme rundt på en hurtig og nem måde.

Vi fik set alt, hvad en turist

 

bør

se af museer og seværdigheder,

men hvad jeg stærkt vil anbefale, hvis du skal til London er, at tage ind og se en musical.

Vi var inde og se “Let it be”. (linket fører dig videre til deres officielle hjemmeside)

Vi fik nogle billetter, der var en smule billigere, men det er en dyr fornøjelse, som man helt klart ikke bør spare sig selv for.

 

Jeg var også rigtig glad for at vi nåede ind og se Royal Albert Hall og at vi fik købt os en guided tour med en fremragende guide.

Lige pludseligt blev jeg lidt mere imponeret og en anelse stolt over at en landsmand, en grønlænder, fra et land, hvor vi kun er 65.000 sjæle, har sunget og optrådt i Royal Albert Hall i 2011.

 

Det var noget nær et must for pigerne at få sig en shoppedag og vi valgte at tage ind på Westfield.

Det er måske ikke det bedste valg og måske havde de været bedre tjent med at tage ind på Oxford Street, som er kendt for sine mange butikker, men valget faldt altså på Westfield.

Vi brugte en hel eftermiddag derinde og vi fik ikke set det hele og især Sara kunne snildt have brugt en dag mere, tror jeg.

Vi var naturligvis også en tur i Hydepark. Under hele vores 5 dage lange tur, var der omkring 27-28 graders varme, så vores plan om at nå frem til Speakers Corner, blev droppet og vi slentrede bare rundt, sad lidt, nød vejret, varmen og gloede åbenlyst på alle mennesker.

Jeg er meget lidt glad for højder og een af Saras store ønsker for vores London-tur var at komme op i London-eye om aftenen, så jeg sprang pænt den tur over og lod Jan drage afsted med begge piger.

Vi var, den sidste dag på museums-raid og måske det ikke var den helt store lyst, som drev pigerne?

Jan og jeg kunne sagtens have brugt et par dage på hvert museum (science, natural, royal og hvad de nu alt sammen hedder).

Efter det 4 museum gik vi dog ned og satte os i græsset.

Sara og jeg smuttede ind og så på sommerfugle.. der kunne jeg også have brugt flere timer og især, hvis jeg havde husket det rigtige objektiv

Den sidste aften var vi i Chinatown og spise med Jans grandkusine og hendes kæreste.

Vi blev vist rundt, men om der trængte noget igennem til de andre oplevelser, ved jeg ikke rigtig.

Vi var mætte, for ikke at sige overmætte, på oplevelser og indtryk.

Vi fløj med Ryan-air og man kan sige mange ting om Ryan-air, som at der er meget lidt plads i flyveren, at der ikke er nogen service og at der ikke bliver serveret så meget som en sjat vand  under flyveturen.

Du skal betale for hver kuffert, du medbringer og du må kun medbringe et stk. håndbage.

Vi så nogen, som ikke helt havde taget det bogstaveligt med håndbagen og havde en lille pose ved siden af deres taske og de måtte slippe hele 60 pund, hvilket øjensynligt langt oversteg både posens og indholdets værdi.

Vi (Jans grandkusine) forudbestilte en taxa til os og det var langt, langt billigere og mindre besværligt end både at finde en taxa i lufthavnen eller at skulle tage toget.

At taxachafføren så til gengæld kørte som død og helvede og som havde han stjålet bilen er en anden side af historien.

 

 

Måske der dukker flere billeder op, når jeg har fået kikket mine kort igennem? Måske ikke, men nu forsøger jeg lige at opdatere og være aktuel igen.

 

p.s. Sara har desværre ikke taget så mange billeder, men dem hun så har taget, er til gengæld vildt gode!