I forbifarten

Skrevet i går, men først udgivet i dag (mandag)

Der sker så meget og det går faktisk så stærkt, at jeg ikke rigtig kan følge med..

vi er inviteret ud til dejlige mennesker, som vil os det så godt og vil os det så meget og vi har fået Sara hjem til os, men du må ganske enkelt bære over med mig over at mine indlæg er lidt rodede og at der ikke er meget hoved og hale i den.

 

Vi hygger og bliver forkælet, men allerallervigtigst fik vi bragt Sara hjem fra efterskolen i går.

Det var så tydeligt og så klart, at det har været et fantastisk år for hende.

Det osede langt væk af, at der havde været et godt og stærkt sammenhold blandt eleverne og der blev tudet, grædt, snøftet, grinet og grædt lidt mere da der skulle tages afsked.

Vi havde lånt en trailer og den var pakket godt op, da vi skulle tage afsted. (Der er billede af Jan og mig lige her)

og der er et billede af Sara her (fra deres kanotur i dagene op til deres sidste dag på skolen).

Jeg fik ikke taget et eneste billede fra dagen, men der er tradition for, at hver elev får et træ med sig fra skolen, når de forlader den og i år var heller ikke nogen undtagelse.

De fik hver og en et bøgetræ og i dag har vi fået plantet Saras bøgetræ i jorden i farfars have og det bliver lidt sjovt at se om det vokser og gror og hvor meget/hurtigt.

 

 

I går formiddags var vi inviteret til brunch hos dem, som var oppe og besøge os sidste sommer 

og de tog sidste år nogle urter med hjem (tørret) som de havde lavet kryddersnaps på og jeg kan godt sige dig at deres snapse var blevet gode.

Normalt drikker jeg hverken snaps eller alkohol i det hele taget, men jeg er dog ikke så afholdende at jeg ikke kan smage et glas rødvin et par gange om året eller andet og deres hjemmelavede kryddersnaps kan de sagtens servere for kræsne gæster.

 

I går aftes var vi så med til noget Sct.Hans kom-sammen, hvor vi hver især medbragte maden.

Vi var på det mest idylliske og smukkeste sted.

Farfar havde sin guitar med og der blev sunget og Laura gav til min store overraskelse også et par numre.

På Stranden var gjort klar til det største Sct.Hans bål, som gav den varme, vejret hernede har været så nærig med

Lige om lidt drager vi næsten hver til sit, men kun for i dag.

Laura skal mødes med nogle venner fra efterskolen sidste år, ligesom Sara også skal mødes med nogle og vi tager mod nord for at mødes med min søster, når hun engang får fri fra arbejde.

Der er fart på hele tiden, så kameraet og strikketøjet ligger forsømte hen og sender mig længselsfulde suk.

 

Resten af billederne er uden ord:

(p.s. Det er altså lidt sjovt at se, hvordan min Jan forandrer sig fra at være min Jan til at være barn af og søn til sin far/forælder. Der sker altså noget med os, når vi her hjemme hos vores forældre og Jan er det jo ikke så tit, som jeg er det)