Nåeh jo…
Så var det også dagen, hvor jeg købte en iPad Mini til Jan.
Den var på bud i butikken og buddet var rimeligt.
Han har haft en iPad med hjemme fra arbejdet og meget hurtig fik han øjnene op for de muligheder, som der var med sådan en fætter og mange småting kunne pludseligt klares mere enkelt, men fornøjelsen var kort, for iPad-en skulle afleveres tilbage.
Han har ikke direkte sagt, at det var ærgerligt eller træls, men undertonen og alt det som ikke blev sagt, fortalte mig, at han faktisk var nået at blive glad for iPaden på den korte tid.
Det er ikke så tit at vi køber hverken mobil-telefon eller andet computere og tilbuddet var fristende og jeg lod mig friste til at købe mini-en til Jan. Jeg tror at han blev glad og så er alle jo glade.
Jeg har fået lov til at tilføje nogle apps til mig selv og måske jeg også gør lidt brug af den med tiden og får opbygget et behov? Lige nu klarer jeg mig med det jeg har.
Dagen i dag var faktisk også dagen, hvor jeg tænkte at jeg får meget sukker og usundt.
Hvis jeg skal beholde min vægt, skal jeg fortsat tænke mig om og det har jeg ikke gjort i alt for lang tid.
Det er ren held at jeg ikke har taget på og stadig kan bryste mig af et vægttab/fastholdelse af vægttab og sådan skulle det gerne blive ved med at være!
Min næste tanke og en tanke, som jeg skal gøre noget ved er at få rørt mig noget mere.
Nu er det både sagt højt og nedskrevet.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.