Gamle prutter og muse-tiltrækning

I går fotograferede jeg det lillebitte isfjeld, kan du nok huske?!

Et isfjeld uanset, hvor lille det er, er et lille stykke af Indlandsisen.

På et tidspunkt kunne man købe små æsker med indlandsis-stykker.

Jeg kan huske at jeg grinede lidt af, at der var en “sidste holdbarheds-dato” stemplet på æsken. Isen er flere tusinde år gammel i sig selv, men den skulle bruges indenfor 1 år, når den lå i æsken i butikken.

Jeg har en økse til sten og den tog jeg under armen, en balje og nogle poser og drog ned på stranden i formiddags da der var lavvande og man kunne komme til det lille miniput isfjeld, hakkede nogle store stykker af, som jeg så hakkede i mindre stykker, som kan puttes i et glas til fx. en drink.

Nu drikker jeg stort set aldrig alkohol, selvom jeg synes det ku’ være lidt sjovt med en sjov drink med paraply og fin farve engang imellem, men måske min onkel, som kommer om små 14 dage ku’ lokkes til en gin og tonic med en klump indslandsis i?

Isen gnitrer, smælder stille og fortæller om dinosaurer og mærkelige øgler og det luft, som frigives.. gad vide om det er dino-prutter og øgleånde??

En ting er ihvertfald sikkert: det er sjovere at putte sådan et stykke is i sit glas med eller uden alkohol og vide at det er flere tusinde år gammelt end en isterning, som er lavet af vandhanevandet.

 

Og noget helt andet:

Min far har rigtig mange snespurve på kost.

De kommer i store flokke og slår sig ned foran hans hoveddør, hvor han har lagt fuglefrø ud til dem.

De er aggressive og deler ikke så gerne frøene med hinanden, selvom der er mere end rigeligt til alle.

Det er sjovt at følge med i spiseriet og måske jeg også skulle trodse min beslutning om ikke at ville lægge frø ud, da både Jan og vores nabo påstår at det er det, som tiltrækker mus..

Jeg savner at sidde i stuen og se fuglelivet på altanen