At være savnet en smule og elske det en del

Der bliver mumlet lidt i krogenen over den manglende opdatering på denne adresse.. lidt kværuleren og lidt murren og udover at jeg bliver lidt smigret over stadig at have trofaste læsere, så tænker jeg over, hvad jeg kan bidrage med til omverdenen i form af billeder og tekst.

Der sker ikke så meget.

Jeg kommer næsten ikke ud, for vejret er kedeligt, koldt, sneende og tvinger os ind i varmen, hvor der bliver set dvd og tv, strikket, læst og hygget.

Jeg strikker stadig på kjolen til min søster og jeg synes at det går uendeligt langsomt, selvom jeg skynder mig, når jeg endelig sætter mig med pindene i hænderne.

Måske jeg skulle sætte mig lidt oftere og sidde lidt længere med strikketøjet for at se de resultater, som jeg så gerne vil se?!.. men der er lige en film, lige en bog og lige et hjem, som også lokker indimellem og det er kun mig og ingen indre, som presser på for at se resultater i form af færdig kjole.

Jeg strikker med uld/silke fra Garnudsalg og jeg er ganske enkelt forelsket i garnet.

Det er rustikt i strukturen på den finere måde og det er allerede lækkert blødt at have mellem hænderne.

Jeg ved godt, at jeg ikke er den rette til at spørge om ulden kradser mod huden, for jeg kan have det groveste uld allerinderst mod den blødest armhulehud uden at det generer mig, men det her er altså ret lækkert og blødt.

Jeg er igang med ryggen og ærmerne skal ikke være for lange, så jeg kan da snart se en ende på det og så er det at jeg krydser fingre for at størrelsen passer, for det er altså alt for mange dage siden, jeg sidst har set min lillesøster i øjnene og givet hende en krammer.

 

Udover at små-strikke, så har jeg altså også fået besøg af min Simon i dag.

Han er på en kort ferie og det gør godt. Han kom 1½ time efter at min farbror landede ude i vores lufthavn.

Min farbror er taget hele vejen herop for at besøge sin storebror, altså min far og jeg hygger mig med at se lidt familie.

Det er ikke så tit at vi er omgivet af andre end hinanden og det er ikke fordi du skal høre mig klage over dem, som er, men jeg gad altså godt at se noget mere familie lidt oftere.

 

I dag var vi ovre hos mine forældre for at hilse på onkel Bjarne og minsandten om han ikke havde lidt frø med til Olsen.

Spørg lige om Olsen føler sig vigtig nu!

Han praler og bryster sig af at have fået kulinariske specialiteter helt fra Danmark.

Vi undlader at fortælle  ham, at det er almindelige vildtfuglefrø-blanding og lader ham blive i troen om at han er en vigtig fugl, som der gøres ekstra stads ud af.

Min mors brændende kærlighed/ kalanchoe blomstre og det er lidt sjovt for hun har plantet to forskellige planter sammen, så den nu står med både gule og lyserøde blomster

Brændende kærlighed… det er i grunden et fedt navn og får mig til at tænke på:

Hvad brænder du mon for??