Zefyr og ægtefælle-pleje

Det er ved at være på den tid, hvor min mors zefyr blomstrer og den første blomst viste sit kønne ansigt i dag.

 

 

Nu er Jan nedlagt med influenza og ømme muskler overalt.

Han er, hvad det angår ikke en typisk mand, for han tager det med ophøjet ro og en tilsyneladende stille accept. Han klager ikke og jeg synes faktisk at han er “god” til at være syg.

Han synes noget andet selv. Han synes at den mindste ting bliver uoverskuelig og han har ingen kræfter..

Han plejer at være hurtigere rask igen end mig, så lige om lidt er han på højkant og rask.

Fra i morgen af, har jeg mere tid til at tage mig af ham, pleje ham, ynke ham og passe på ham, så det er lige nøjagtig hvad jeg vil gøre fra i morgen af.

Nu vil jeg opfordre ham til at gå ind i seng igen, så han kan få ro og hvile og jeg vil lægge mig ved siden af ham og håbe at jeg er endnu mere frisk i morgen, for der sidder små-rester af influenzaen i min krop også, som giver sig til kende ved en stille murren i hovedet, en mathed i kroppen og en tilstoppet næse.

I morgen står den på pleje og omsorg både for min Jan, men også for mig selv.