Mit helt eget luksus Maluka-sjal

Olsen og jeg sidder og vender verdenssituationen.

Han har opdateret mig med nyheder fra både ind-og udland, har hygget med mig, mens jeg drak en kop latte lavet på instantkaffen, som bestod af varm mælk med honning i varmet i mikrobølgeoven og tilsat instantkaffen med irish cream-smag.

Jan er taget ud med sin kollega på rypejagt, men jeg kan tvivle på at de får andet end frisk luft og en god oplevelse, for der er tætte snebyger i perioder, men frisk luft og gode oplevelser er heller ikke at kimse af.

 

 

Jeg har sovet næsten uafbrudt i to døgn.

Jeg føler at jeg har sovet siden torsdag eftermiddag og helt forkert er det ikke.

Jeg har været oppe for at drikke et par gange og fylde flere smertestillede piller i mig for at tage den værste hovedpine og er så væltet omkuld i sengen igen for at sove tungt og drømmefyldt.

I går aftes forsøgte jeg at følge med i en film, men måtte kapitulere, da den indre kulde ikke ville slippe sit tag i mig til trods for at jeg var kogende varm og smerterne i alle musklerne og ikke mindst i hovedet indtrængende bad mig om at gå i seng igen.

Et tykt uldtæppe mod kroppen og to tykke dyner over tæppet, samt et varmetæppe under kroppen på fuld knald gjorde ikke den store forskel på følelsen af at være ved at dø af kulde, men jeg faldt i søvn, sov tungt og meget, meget længe og lige til i morges, hvor jeg føler mig en anelse mere frisk uden at være rask. (Jo, jo jeg huskede at slukke varmetæppet inden jeg faldt i søvn)

Jeg kan stadig mærke hver eneste lille fiber i min krop, for de gør stadig ondt, ligesom jeg ikke et sekund er i tvivl om, hvor mit hoved er placeret og indimellem hoster jeg og det føles som et stykke groft sandpapir korn 40 bliver revet imod indersiden af mine ribben hver gang, men det går mod levesiden.

 

I mandags eller var det i tirsdags, blev jeg færdig med et Maluka-sjal til mig selv.

Jeg brugte en tråd af Susannes  lækre garn og en tråd ren moskusgarn, som jeg havde liggende fra dette sjal og det blev så til mit helt eget Maluka-sjal, strikket på en firkantet knitpro rundpind 4 (og de er forøvrigt totalt lækre at strikke med; ligger godt i hånden og har den helt rigtige spids).

Sjalet vejer 75 gram og er blødt, blødt, blødt. Og varmt.

Jeg sidder og venter og venter på det garn, som min lillesøster sendte til mig sidste fredag.

Det er ikke nået frem endnu.

Jeg skal strikke en kjole til hende og jeg glæder mig lidt til at mærke garnet og til at strikke til lige netop hende.

Imellem tiden strikker jeg lidt småt og lidt formålsløst og helt uden opskrift, bare for at holde hænderne beskæftiget.