Maluka til tørring

Ved du hvad?

Jeg føler mig virkelig sej og ret så god.

I sidste uge skrev jeg en desperat mail til webstrikkerne og øjeblikkeligt fik jeg hjælp.

Lotte Wackerhagen sendte mig nærmest en trin for trin vejledning af en opskrift på Malukaen og forklarende og nærmest pinnede ud for mig så jeg kunne komme over mine startproblemer og uden hendes hjælp havde jeg sikkert siddet i sofaen endnu og været frustreret.

Uden webstrik sad jeg såmænd nok og strikkede firkantede retrillede grydelapper endnu, men akkurat i aften har jeg lukket den allersidste maske af i Maluka-sjalet.

Mit Maluka-sjal er strikket i det fineste, lækreste og mest luksuriøse garn, der består af 50% muskusuld og 50% casmere.

Jeg har fået det af Susanne i efteråret sammen med en fin udskrift af opskriften og jeg har været lidt nærig med at skulle strikke af garnet.. for det er altså luksus, luksus og endnu engang luksus, som ikke kan købes for penge og som jeg har fået forærende.

Jeg har brugt ca 2/3 af det ene 50 nøglegarn (der er 14 gram tilbage af nøglen og jeg har stadig 46 grams nøglet)

Det kan næsten ikke kaldes et sjal, men snarere et halstørklæde, en skuldervarmer eller en varmer til sjælen=sjælevarmer.

Den har ihvertfald varmet min sjæl helt ind til roden, for når du får sådan en gave uden at have gjort dig særligt fortjent til den, så giver det ekstra meget varme, en anelse forlegenhed og i mit tilfælde en ydmyghed overfor den gavmilde giver.

 

Har jeg sagt tak? Endnu engang tak! Og ikke mindst tak til Lotte for al hjælpen!

 

 

Meningen var naturligvis at sjalet skulle være til mig, men i morgen vil jeg fortælle dig, hvad jeg gør ved det.

I morgen, når jeg har fundet mit eget kamera frem og sjalet er helt tørt, -for jeg har en tanke og den skal føres ud i livet og jeg håber at Susanne bærer overordentligt over med mig?!

Du får et par snapshot-billeder