Som en reaktion på denne artikel skrev jeg dette på min facebook-opdatering
Øøh hvad med mig??
Jeg føler mig både dansk og grønlandsk, taler og skriver begge sprog, føler mig hjemme i Grønland, men har ingen problemer med at færdes i Danmark, ser hverken dansk eller grønlandsk ud og har familie og venner af begge nationaliteter.
Hvad skal jeg stille op?
Skal jeg fornægte en del af mig selv og hvilken del skal jeg ifald fornægte eller kan jeg overhovedet fornægte mig selv?
Jeg er mig og det skal ingen have lov at lave om på, for jeg er stolt over at være produkt af to menneskers kærlighedsmøde på trods af og på grund af forskellighed både af nationalitet, sprog, opvækst og baggrund.
Jeg er et møde og et produkt af to mennesker fra to meget forskellige lande og hvis de kunne mødes med åbne hjerter og sammen få mig og mine søstre, skal ingen fortælle mig at det er bedst at være enten dansk eller grønlandsk.
Jeg føler at det er bedst at være sig selv og finde hvile uden fordomme akkurat hos sig selv.
Er jeg lidt naiv at tro det i disse tider?
Det håber jeg ikke.
Hvis du fortsætter med at være den du er, og jeg gør det samme så er vi forskellige.
SvarSletNetop den forskellighed vi har, er det som giv udfordringerne for os. Imens de steder hvor vi er ens samtidigt med at vi er forskellige, giver os samhørigheden. Vi kan altså ikke have det ene uden det andet. For begge kræves dog at udgangspunktet for vores forskellighed eller samhørighed dyrkes. Så du og jeg må hver især vælge hvilket afsæt vi tager og hvad vi hver især vælger at dyrke. Heri er vores største styrke. Men det giver os også de fleste udfordringer, hvis vi ikke er lydhør for hinandens valg og forsøger med ægte nysgerrighed at forstå og i det mindste anerkende at vi hver især har retten til at vælge.
Du skal være den du er, ligemeget hvem du er. Verdensborger.
Tja, det er noget sjovt noget.
SvarSletIdentitet. Integritet.
Sådan som det er i dag, er man vel enten grønlænder i Grl. eller af grønlandsk afstamning.
I DK er der et udtryk jeg har hæftet mig ved : Etnisk dansker.
Der findes *forskellige* slags danskere.
Som situationen ser ud i dag, så er der folketingsmedlemmer i DK *som er af anden herkomst* ( ved ikke hvordan jeg ellers skal formulere mig ).
Som jeg opfatter det, så er det for landet ( DK ) end det er for egen vindings skyld, de kæmper for den politik ( via deres parti ) de står inde for.
De er folke valgte, de repræsenterer et parti for DK.
Nu har jeg ikke sat mig ind i GRL's politiske liv, men jeg er af den overbevisning, at er man folke valgt, så repræsenterer man sit parti ~ sit land som forholdene er i disse år.
Hvis man vil kæmpe for noget der hører fortiden til ( A. H. ), er man vist kommet en postgang for sent.
Godt udtryk Linda T. : Verdens borger :o)
Der er plads til os alle.
Hilsen fra Bente ( DK )