En farverig igloo

Som du sikkert har fornemmet, så er jeg (de fleste dage) glad for mit arbejde.

Det er nogen gange hårdt og nogen gange er det frustrerende.

Jeg arbejder i en specialklasse afdeling på skolen og der er både børn med og uden diagnose. Der er børn, som har nogle adfærdsvanskeligheder og der er børn, som ikke altid har fået den rette omsorg, som de burde og derfor havner hos os.

I min verden findes der næsten ikke noget, som er ret meget bedre end når lige netop de elever får sig nogle gode oplevelser, som kan give dem lidt mod på tilværelsen, når de går fra skolen med en følelse af, at de har lært noget, oplevet noget eller har følt noget, som har givet lige netop dem mening og derfor har jeg været meget, meget spændt på det projekt jeg søsatte sidst i januar.

Jeg så en sen aften, mens jeg surfede hvileløst rundt på internettet et projekt, som jeg forelskede mig hovedkulds i og da jeg fremlagde det for først min nærmeste kollega og derefter for mine elever og til sidst for hele afdelingen, som heldigvis gerne ville deltage, gik jeg i gang.

 

 

Der blev skrevet breve til alle institutioner, restaurenter, spisesteder og på facebook, hvor også vores lokale “opslags-tavle” blev benyttet til at indsamle tomme mælkekartoner.

Vi hentede tomme mælkekartoner i sække,

i poser,

enkeltvis og jeg kørte også rundt om aftenen og de blev alle fragtet løbende op til skolen, hvor de blev klippet op og vasket rene.

Jeg skal hilse dig og fortælle, at sur mælk, som har stået i en uge et eller andet varmt sted IKKE er min favorit-lugt, men vi holdt vejret i takt, holdt ud og lærte allesammen, at man kan, hvis man virkeligt vil.

 

Vi fik samlet 1150 tomme mælkekartoner sammen og de lagt i sække 50 stk. i en sæk.

 

Vi satte dem op under vores trappe hjemme hos mig, hev haveslagen ud og fyldte dem og tilsatte frugtfarve eller billigt saftevand, 250-400 ad gangen, ventede på at de var frosset; oftets 2-3 dage, hvorefter vi samlede dem sammen i en bunke ved mit hus og satte de næste op til påfyldning.

 

Jeg satte dagen til byggeriet til i dag efter at have fortalt om alle mine planer til mine kollegaer for dagen i dag og om, hvordan jeg havde tænkt vi kunne arbejde hurtigst muligt.

I morges så vejret nogenlunde ud og vi gik i gang med at fragte alle de frosne kartoner ned til det sted, hvor havde fået en imidlertidig areal-tildeling (tænkt, at skulle søge om et areal atil at bygge en igloo i Grønland og at det til og med koster 250,-dkk. Det er så grotesk at det er til at grine af!!)

Nogen hentede vand, nogen skar kartonerne fri af isen, da de ikke lige er til at flå af og andre hjalp med at samle sne og isbrikkerne og kl. ca 14 var vi færdige.

 

Sidst på eftermiddagen var der en kraftig vind med masser af sne, så det var koldt for mine fingre, som var konstant våde, resten af mit tøj var så vådt at jeg måtte hjem og skifte (selv undertøjet), men hele projektet gik forbløffende hurtigt.

Een af mine kollegaer er brandmand og en brandmandskollega kunne da heldigvis godt komme og give hele byggeriet et sprøjt vand i hans middagspause

Desværre er indgangen gået i stykker.

Vi ved ikke om det er hærværk eller kollaps, men vi har sat to dage af til projektet, så i morgen formiddag bygger vi det om.

Her til aften kørte jeg ned og satte lys i iglooen og jeg havde aftalt med en dygtig fotograf at han skulle fotografere i løbet af dagen i dag og han kom heldigvis også til aften.

I morgen kommer een fra TV og billederne bliver naturligvis sendt videre til lokal-avisen også.

Jeg ved ikke om jeg er den, som er mest stolt over eleverne eller om det er eleverne selv, som er mest stolte over dem selv?

I morgen, hvis det lykkedes os, at få indgangen lavet, vil jeg sætte lys i igen (det er med strøm/elpære) og så må jeg jo afsted for at fotografere igen.

Der er taget billeder, hele 65 stk af hele forløbet og i dag afleverede jeg bare kameraet til een af eleverne, som jeg bad om at fotografere alt.

Jeg ville ønske at jeg havde en lampe, som kunne stå fast derinde om aftenen, så den kunne lyse op til glæde og smil for resten af byen og ikke mindst håber jeg, at den får lov at stå  til den selv smelter (øv og der er møg-vejrudsigt til weekenden, med regn og varme øv øv øv)