Træningsture

Jan tog et smut ud i den store verden i går.

Han drog af på hundeslæde med sin tvillingebror og med sig havde de en hund (tæve), som ikke helt havde prøvet det med at løbe foran en slæde.

Turen ud i verden varede et par timer eller flere og Jan vendte glad og tilfreds hjem.

Alene tanken om at komme til at fryse, har gjort at jeg endnu ikke har været med på slæden denne sæson.

Jeg må pakke mig ind snart og smide mig på slæden, for jeg ved jo, hvor meget jeg nyder at være med.. stilheden, storheden omkring mig, alene med manden i mit liv og de glade hunde.

Jeg kunne også vente til hundene er kommet i elitetopform og kører som en drøm, fjordisen er tyk og sikker og der er hytteliv i sigte.

Indtil da nyder jeg at se hundenes glade ansigter, deres indbyrdes små-skænderier om hieraki og hakkeorden og deres iver for at komme afsted.

Læg lige mærke til hundene ansigter. Er de ikke herlige?