Det der med at lade mine børn lave mad eller at lære dem det, har jeg aldrig været specielt god til.
Laura udtrykte det meget rammende forleden, da hun stod og hjalp mig.
Hun sagde noget i retning af, at hun vist aldrig fik lært at lave mad, når hun bare blev sat til at skrælle kartofler eller snitte gulerødder…
Nææææh, det er da så sandt, som det er sagt, så i aften blev hun sat til at lave kotelletter i fad, helt fra bunden af og næsten uden hjælp.
Jeg sad ved køkkenbordet og fortalte hende, hvordan man skulle gøre, men hun fik lov til at lave det hele selv.
Det smagte fuldstændigt som det skulle og hun havde lidt svært ved at skjule sin stolthed.
Hun skal naturligvis have resterne med som madpakke i morgen, for der er mikrobølgeovn på hendes skole og så kan hun med rette være stolt en gang til.
Og jeg skal være bedre til at træde det berømte skridt tilbage og lade mine børn lære.. fx. at lave mad selv.
Ja men det er lettere sagt end gjort.;-))
SvarSlet:-) Ja!
SletJeg elsker når sønnike laver mad - men forsømmer sikkert at træde tilbage andre steder min ikk ;0)
SvarSletDet var også dejligt at Laura selv ville lave mad og jeg håber, at hun har fået mere lyst til at prøve noget nyt
Slet