Jagt med et sommerfuglenet i den blå time i vinterkulden

I går, mens der endnu var lidt lys tilbage på himlen, kørte vi en tur ud ad lufthavnsvejen for at se solens sidste stråler synke i havet og for at se den blå time overtage vejret inden mørket slugte resterne af dagen.

 

Hele juleferien har vejret været med os og givet os den smukkeste himmel, farvet fjeldene, farvet vejret i en dyb, dyb blå, som hver gang er nået ind og imponeret sjælen og givet ro.

Jeg bilder mig ind at det er som en stille kompentation for, at der er så koldt, at der er så mørkt og at dagene stadig ikke er lange nok, at verden farver og smykker sig i den smukkeste blå?

 

Jeg har forsøgt at fange det blå, forsøgt at fange stemningen, men den nærmest æteriske, flygtige og næsten overnaturlige blå lader sig ikke lokke ind i mit kamera.

Jeg stod længe på mine forældres altan i går eftermiddags, mens mørket langsomt overtog og indhyllede byen.

Jeg stod og ventede på at se, når alle byens taxaer traditionen tro (og der er virkeligt mange,taget byens størrelse i betragtning) kørte i en lang, lang dyttende karavane-tur rundt i byen for at sige tak til alle de kunder, som de har fragtet rundt i årets løb.

Jeg har gjort det sådan, at du forhåbentligt kan åbne billederne og kigge lidt nærmere på dem, hvis du skulle få lyst og jeg vil fortsat forsøge at fange den blå time, selvom det måske bliver som at fange en solstråle med et sommerfuglenet.