Glædelig jul

Godt nok siger man, at det er det mellem nytår og jul, som feder og er tidsrummet, hvor man skal passe på, holde igen og holde tilbage, men jeg føler, at jeg allerede har taget et halv ton på.

Der bliver nødet i en grad, så en ægte sønderjyde, ville blive bleg og der bliver spist og spist igennem og jeg føler mig allerede som en pølse i for lille pølseskind.

Det bliver ikke i morgen og det bliver vist heller ikke i overmorgen, men de andre dage, skal jeg ud og gå for at få rystet lidt af alle de søde kalorier på plads.

 

Man siger også at julen er hjerternes fest, men det er så sandelig også traditionernes fest.

Hvert jul, sålænge jeg husker tilbage, har jeg pyntet mine forældres juletræ d. 23. om aftenen

og når træet er pyntet bliver jeg og resten af min familie trakteret med alt, hvad hjertet kan begære af søde, knasende og fine sager.

(Det er vist første gang at træet har været så lille. Det måler omkring 1½ mtr. og det er blevet pyntet lidt ekstra for at kompensere for den manglende højde. Jeg synes selv, at det er blevet så fint)

 

 

Jeg klager ikke, – ikke endnu, men bare vent!

Om ganske få dage, vil du høre mig klage over min tunge mave.

Har du det forresten også sådan, at når du juleaftenen har forspist dig næsten fordærvet og går i seng for at sove, ligger du der med hjertebanken, svedeture og en let kvalme af al den mad?

Det har jeg oplevet et par gange og det var ret så ubehageligt, så jeg stopper lige inden brækfornemmelserne af for meget mad, sætter ind.

Jeg har ikke så meget som tænkt på at bage en eneste småkage denne jul.

Vi får så rigeligt rundt omkring, tiden har været knap og vi er alligevel ikke hjemme i julen.

Vi har haft en hurtig familie-afstemning hjemme hos os og juletræet blev droppet. Til gengæld er der pyntet fint op overalt og der har været plads til, at pigerne har kunnet sidde og slappe af i hver deres sofa, sove længe og nyde deres ferie med kun ganske få afbrydelser, hvor jeg bad om deres hjælp.

 

 

Jeg er ikke bare bagud, men håbløst forsinket med en julegave, som jeg skulle have lavet for Lena.

Den må komme forsinket, for der er ikke mere tid at gøre godt med.

Guderne skal vide, at jeg gjorde, hvad jeg kunne for at nå i mål, men andre ting tog også tid og døgnet har som bekendt kun 24 timer at gøre godt med.

Jeg vil sætte mig ned i sofaen og forsøge at komme et stykke videre, så det kan afleveres inden d.29. december.

 

 

Der sidder en masse mennesker rundt omkring, som ikke kan holde jul med deres nærmeste. Måske fordi de skal arbejde, måske fordi de bor for langt væk, måske af helt andre årsager?!

 

 

Simon er een af dem, som ikke holder jul med sin familie.

Han er i Kangerlussuaq, hvor der er noget fælles julespisning på hotellet.

Jeg ville af hele mit hjerte ønske, at han kunne komme herud til os og han kunne være sammen med os alle, når vi i morgen sætter os rundt om bordet for at spise min mors julemad.

 

Sådan bliver det ikke, men jeg håber, ønsker og tror, at han alligevel får en god jul sammen med alle de andre i Kangerlussuaq, som også fejrer julehøjtiden uden deres familie.

Der er sendt julegaver ind til ham, men stemningen, julemaden og nærværet med familien må han undvære.

Jeg håber ikke han bliver ensom og mon ikke der bliver ringet frem og tilbage et par gange i løbet af dagen mellem Kangerlussuaq og Sisimiut i morgen?

 

Jeg ønsker dig og alle omkring dig en glædelig, fredelig og hjertelig jul.

Værn om freden, kærligheden og nærheden om ikke andet så i disse dage, som kunne være en god anledning til at huske på kristendommens budskab om næstekærlighed.

 

Glædelig jul