Een som er værd at give gaver til

Nu kan og må jeg vist gerne vise de hjemmelavede gaver, som jeg gav min mor i år.

Min mor læser med på min blog og havde jeg vist dem i sidste uge og denne uge efterhånden som de blev færdige, havde hun nok regnet ud, at hun skulle have gave af mig.

 

Som du måske kan huske, har vi den tradition, at de voksne i familien trækker lod om, hvem de skal give en gave. Om man vil give sin ægtefælle/partner en gave udover den man har trukket, er ikke med i lodtrækningen.

Jeg synes, at det er en god tradition, at man kun giver een gave (to, hvis man også giver sin ægtefælle) og igen i år skulle jeg give min mor en julegave.

Dét passer mig rigtig fint. Jeg synes, at hun er nem at finde gaver til og igen i år, lavede jeg en lille æske med lidt forskelligt i.

 

I foråret vandt hun et gavekort til en dyr jakke i een af byens butikker og hun valgte en flot lilla/cyklamen farvet lang jakke/frakke og jeg syntes, at hun skulle have en hue, som passede i farven dertil.

Hun fik jo en mørkebrun hue sidste år i moskus-uld, så jeg strikkede een i økologisk uld i samme model til hende.

Farven  passer vist meget godt til jakken og modellen klæder hende så fint, så det eneste, som mangler er at hun er tilfreds.

Udfra lydene, da hun pakkede æsken op, lød hun tilfreds.

(Jeg sad selv model, mens Sara fotograferede, eftersom Sara ikke ville sidde model)

Min mor er ret aktiv i forhold til andre på hendes alder og hun går tit ture.

Når der er koldt trækker man automatisk skuldrene op om ørerne og det kan give myoser.

Hvis man holder sine skuldre bare lidt varme, har jeg en teori om, at man kan undgå nogle af myoserne, så derfor strikkede jeg en skuldervarmer i rust-farvet baby-alpaca, som passer til hendes anden jakke, som hun fik sin kusine til at sy i efteråret.

Du skal lige se frakken først. Billederne er fra i efteråret (d. 07. november) og skindet er farvet sælskind og selve jakken er i uld.

Jeg har selv en sådan skuldervarmer og er meget glad for den og jeg håber, at min mor også får brugt sin og bliver glad for den?

 

 

Den sidste hjemmelavet gave, som jeg gav min mor, er faktisk den gave, som jeg glædede mig allermest til at give hende, for jeg har haft mange tanker og kvaler omkring den.

For et par år siden mistede hun sin ene Tugtupit-ørering og hun har rigtig mange gange givet udtryk for, at hun godt kunne tænke sig en erstatnings-ørering for den tabte.

 

Sådan een kan man ikke bare lige trampe op af jorden og de havde selv en Tugtupit sten liggende på hylden, som de fik for mange år siden.

Tugtupit er meget kostbart, da det efterhånden er en sjælden sten, så jeg var noget nervøs, da jeg af min far fik lov til at save lidt af deres af for at lave en ørering til hende.

Ikke bare lidt nervøs, men faktisk rystende nervøs.

 

Stiften, som hendes egen sad på, var i stål (jeg fik den smuglet ud af huset, vist uden at hun opdagede det) og jeg kunne ikke opdrive en stift i samme størrelse, så jeg fandt een i sølv, som jeg sleb ned, så de var nogenlunde ens og med tungen lige i munden fik jeg slebet og rundet en sten, som har nøjagtig samme størrelse og højde som min mors.

 

Der er lidt af “moder-stenen” / det hvide på den, som jeg har slebet, men det røde er meget, meget lig i farven.

 

Stenene måler 8,2mm i diameter, så de fylder ikke meget og er slebet på maskine i hånden, så du nok regne ud, at der mangler lidt negl på begge mine pegefingre og tommelfingre-negle.

Hun blev heldigvis glad for øreringen og jeg håber, at hun kan leve med at de ikke er fuldstændigt identiske. Det er svært at ramme 100% plet, når det er så unikt et naturmateriale.

Jeg kan godt lide at give gaver og især til folk, som sætter pris på de gaver, som jeg giver og det gør min mor.

Jeg ville ikke have noget imod at trække hendes navn til næste jul heller.

 

Jeg fik også nogle gaver, som jeg blev meget, meget glad for; nemlig en bh, som passer i størrelsen (jubii) og en hæklebog, som jeg har ønsket mig.

Af min opmærksomme og betænksome svigerfar har jeg fået en meget interessant bog om drømme.

Den skal læses, studeres og garanteret gen-læses.

Måske jeg bliver lidt klogere på mine mange og mange mærkelige drømme?

Tak farfar!

 

Af Jan fik jeg en cardigan, men den vil jeg hellere vise dig een af dagene, end at skrive om, for den er ret så lækker.

 

Jeg vil også een af dagene vise dig nogle billeder af den overordentligt lækre julemad, som min mor havde tilberedt og et sjovt billede af juletræet, som vi dansede om, men lige nu bør jeg (NU!) skal jeg finde min seng og få noget søvn i de øjne som er så trætte. (Jeg har strikket på livet løs siden jeg kom hjem. Jeg forsøger at indhente noget tabt og det er en gave som skal gives og allerhelst i går)

 

Og hov.. jeg blev forresten ringet op af Centrum-kiosken i dag, at jeg havde vundet et lille fad. En ekstra julegave, som jeg blev meget glad for..jubii.

Et fad fra Royal Copenhagen i megamussel.. og oveni lå der en flot, flot æske chokolade af den lækreste kvalitet.

Hvis det er sandt, at heldet følger den dumme, så er jeg overordentligt dum.. heldig er jeg ihvertfald meget, meget ofte. Jeg har intet imod at være dum.. gerne lidt mere, lidt oftere og gerne, når der følger så meget held med.

Tak for hyggeligt samvær.

Tak for dejlig mad.

Tak for de mange dejlige gaver.

Tak for i dag og tak fordi jeg er til.

 

 

Tak