Kære Dorte. Har lige læst dit link. Jeg tror nu alligevel man skal være varsom med at tro at ord kan opløses i den blå luft, selv om ord jo er skabt af luft, bl.a. De rammer ind i sjælen, og her kan de godt blive siddende resten af menneskets levetid. Ikke blot de grimme ord men osse de søde ord. Jeg er meget bange for at såre med ord, og man ved jo heller ikke om det andet menneske gemmer de ord man har sagt, og aldrig glemmer dem. Vi tror måske osse at vi kan sige skrappe ting i vor nærmeste familie, men det er her vi tit overskrider de grænser vi holder så fint i forhold til dem længere ude i kredsen.
Ved ikke om min ordstrøm giver mening, men det var hvad der lige randt mig i hu da jeg læste det fine link og de meget smukke kommentarer dertil du henviste til Tak fordi du delte din glæde med os andre. Ha nu en smuk mandag, KH bedstemorkaren@blogspot.com
Naturligvis skal man være varsom med sine ord og naturligvis også med sine handlinger. Man skal være varsom med ikke at såre andre og kunne tage ordet: undskyld, i sin mund.
Man skal til stadighed behandle andre, som man selv vil behandles og det gælder både i ord og handling.
Det, som jeg tænkte mest i, var den stadigt stigende devaluering af ordene fx. jeg elsker dig. Ordet: elsker, bliver i dag brugt i flæng; jeg tænker på fx. amerikanerne, som (i tv-serier, udsendelser, til koncerter mm) gladeligt bruger ordet til folk, som de end ikke kender.
Når jeg ser danske udsendelser, især direkte, kan ordet, godt ikke være nok, men der skal tilføjes både mega, kæmpe, super og hvad ved jeg. I min familie siger vi (vist) ikke noget til hinanden, som vi ikke kunne sige til fremmede.
Kære Dorte.
SvarSletHar lige læst dit link. Jeg tror nu alligevel man skal være varsom med at tro at ord kan opløses i den blå luft, selv om ord jo er skabt af luft, bl.a. De rammer ind i sjælen, og her kan de godt blive siddende resten af menneskets levetid. Ikke blot de grimme ord men osse de søde ord. Jeg er meget bange for at såre med ord, og man ved jo heller ikke om det andet menneske gemmer de ord man har sagt, og aldrig glemmer dem.
Vi tror måske osse at vi kan sige skrappe ting i vor nærmeste familie, men det er her vi tit overskrider de grænser vi holder så fint i forhold til dem længere ude i kredsen.
Ved ikke om min ordstrøm giver mening, men det var hvad der lige randt mig i hu da jeg læste det fine link og de meget smukke kommentarer dertil du henviste til Tak fordi du delte din glæde med os andre.
Ha nu en smuk mandag, KH bedstemorkaren@blogspot.com
Naturligvis skal man være varsom med sine ord og naturligvis også med sine handlinger. Man skal være varsom med ikke at såre andre og kunne tage ordet: undskyld, i sin mund.
SvarSletMan skal til stadighed behandle andre, som man selv vil behandles og det gælder både i ord og handling.
Det, som jeg tænkte mest i, var den stadigt stigende devaluering af ordene fx. jeg elsker dig. Ordet: elsker, bliver i dag brugt i flæng; jeg tænker på fx. amerikanerne, som (i tv-serier, udsendelser, til koncerter mm) gladeligt bruger ordet til folk, som de end ikke kender.
Når jeg ser danske udsendelser, især direkte, kan ordet, godt ikke være nok, men der skal tilføjes både mega, kæmpe, super og hvad ved jeg.
I min familie siger vi (vist) ikke noget til hinanden, som vi ikke kunne sige til fremmede.
Hav en god mandag og tak for din kommentar