Viva la vive.. eller noget i den stil

I sidste uge blev jeg færdig med min Viva.

Jeg fik jo strikkekittet af Hanne og Klaus. En meget, meget fin gave og har virkelig nydt at strikke den.

Jeg strikkede kun 6 mønster-rapporter, hvor opskriften sagde 7, men jeg kunne se, at den ville blive for lang til mig, hvis jeg gjorde den længere.

Jeg er ikke så forfærdelig høj (167cm) og jeg synes selv, at længden er meget passende til mig.

Farven er lime-grøn og er ualmindelig frisk. Billederne yder slet ikke farven retfærdighed.

Der er stadig nogle nøgler til overs og jeg har nogle planer med dem, men jeg skal lige tænke færdig.

Når der er vejr til det, vil jeg hellere fotografere udenfor, for der er ikke rigtig nogen steder hjemme, hvor strikket ville komme til retfærdighed og da vi alligevel var ude og køre, stoppede vi, hvor vi også havde skattejagt for et par weekender siden. Jeg ved ikke, om det er vores gamle bilspor? Højst sandsynligt ikke, men sjove var sporene dog alligevel:

Vi var faktisk ude og køre en del gange i går, for der blæste en strid østenvind og så ligger Jans båd meget udsat, men den lå fint i modsætning til nogle andre både, som drev lige akkurat nok til at ligge og banke op ad nogle andre både.

Denne båd lå dog bare og vippede grundigt.

Ravnene var ude og lufte vingerne.

Jeg tænker, hver gang det blæser, hvorfor de ravne og for den sags skyld også mågerne mon absolut skal ud og svæve i blæsevejret.

Hvis jeg var ravn eller måge, ville jeg sætte mig et sted i læ og vente på, at vinden lagde sig.

Men især ravnene ser nu ud til at nyde det og viser deres færdigheder udi flyvningens kunst og dygtige er de.

 

I går var også dagen, nej faktisk rettere aftenen, hvor Jan satte den “lampe” op, som jeg har lavet til Olsen.

Billedet er dårligt, men du kan nok ane, at det er tre flasker, hvor bunden er taget af og hvor der er isat fatninger.

Pærerne er LED-pærer og nu kan Olsen læse i sine biblioteks-bøger om aftenen, lægge sine puslespil og bygge sine model-skibe, selvom der er mørkt.

Jo, jo skam.

Olsen trives i bedste velgående, men i disse dage er jeg lidt fornærmet på ham.

Han vil kun snakke med Jan og vil overhovedet ikke sludre med mig, når jeg kommer ned til ham. Han vender demonstrativt ryggen til mig og hilser ikke, selvom jeg er nok så flink og høflig overfor ham i modsætning til, når det er Jan.

 

Så kan jeg da heldigvis glæde mig over, at mine blomster stadig står så fint på køkkenbordet

og at det næsten lykkedes mig, at få foreviget noget nordlys i går aftes.