Ubehageligt

Jeg skrev i dag på min facebook-opdatering og jeg kan ligeså godt genbruge min tekst her:

 

“Jeg vil betegne mig selv som rimelig robust i noget nær alle sammenhænge, men føler mig udsat og utryg idag.

Vi vågnede i nat ved, at der stod en fremmed ude i vores entre og gloede.
Vi lå i vores senge og sov.. vi havde glemt at låse hoveddøren i nat.

Vi har ikke hørt at vedkommende er gået op ad vores mange trin på vores trapper, har åbnet vores dør, som knirker og gået ind i vores entre..

Noget fik dog Jan til at vågne og selvom han var hurtigt ude af sengen, nåede han ikke at fange vedkommende.

Adrenalinen pumpede rundt i hele min krop flere timer efter, så jeg har ikke fået meget nattesøvn i nat og jeg kan mærke, at noget aggressivt, voldsomt og hårdt vokser inde i mig som gør, at næste gang, hvis der kommer en næste gang, er jeg nok den, som er først ude af sengen for at sikre mig, at vedkommende får at føle, at jeg ikke bryder mig om ubudne gæster og slet ikke, når jeg lægger nøgen i min seng og sover!

Jeg har talt med døgninstitutionen (lige overfor os), hvor den "fremmede" bor og talt med politiet, men rester af utrygheden stadig sidder i alle mine porer og jeg kan kun opfordre til at alle i Sisimiut (og hvor I ellers befinder jer) låser deres døre dag og nat også selv om vi/I er hjemme, for de bryder ind i hjem uanset om det er højlys dag og om du er hjemme eller ej.. ikke bare i nat, ikke bare i dag, ikke bare hos mig, men måske næste gang hjemme hos dig!
Jeg skal have smæklås på vores døre, så vi ALDRIG glemmer det igen.
Pas godt på jer selv derude”