Dagene er fyldt godt op med livs-fyld. Sådan skal det jo være og jeg vil jo ikke være foruden noget som helst af det.
Tværtimod, forsøger jeg stædigt at fylde mere på, men der er bare ikke plads og så må jeg prioritere.
I aften var der lidt tid til en aftenkøretur inden vi nu sidder her igen.
Ikke hele tiden og heller ikke, hvad jeg vil kalde ofte, men tit, sidder jeg på den ene side af køkkenbordet med min computer og på den anden side sidder Laura med sin.
Vi laver hver vores (mit V-er begyndt at sidde fast på min computer-øv) og vi sidder ofte i gode stille stilhed.
Jeg nyder min udsigt
over køkkenbordet og mindes sidste år, hvor jeg savnede Lauras gode selskab.
Nu er mangles Saras inspirerende og sjove selskab, -for de to piger, som tilfældigvis også er søskende, kan ikke blive mere forskellige end de er og de bidrager og inspirerer med hver deres og det nyder jeg.
Simon, fik jeg ringet til i aften og faktisk udviklede min samtale med ham lidt komisk:
mig: hvad laver du, Simon?
Simon: Jeg kører bus.
Mig: har du fået aftensmad?
Simon: Ja, jeg har spist
Mig: Har du det godt?
Simon: Det er altså mig, som er chauffør….
Øøh.. nåeh og så måtte jeg jo lægge på.
Jeg skal stadig vænne mig til, at han er voksen, har 3 forskellige jobs og klarer sig fint uden min hjælp.
I morgen har jeg tidligt fri, så i morgen kan jeg presse en times motionering i motionsrummet ind og hvis jeg er heldig, at vejret er til det, vil jeg fylde lidt sejllads på dagen og se om der er en torsk eller to, som bidder på min fiskekrog, ligesom torsdag jo også er aftenskole-foto-dag. Der er rigeligt at give sig til.
Kan du have en god torsdag
Jeg håber du og. Din familie vil blive ved med at have et godt liv,men jeg kan godt blive bekymret. Jeg har lige hørt en dokumentarudsendelse i radioen på P1 om uranforurening i Sydgrønland i forbindelse med mindeligt. Det er da helt vildt at det kan lade sig gøre narre og lokke befolkningen til at accepterer med forskellige gaver til fodboldklubber osv. Lige nu tænker jeg at jeg meget hellere vil støtte at det bliver nej til en sådan forurening. den radioudsendelse var lige så chokerende som Berlinmurens fald men det blev frihed. Det tror jeg ikke at minedrift bliver. Kh Briit
SvarSletNu har jeg ikke hørt den udsendelse, som du taler om, Britt, men jeg har læst eksempler på fedte-gaver fra de store og rige firmaer.
SletJeg tror og håber, at de forskellige organisationer, direktorater mm. holder et skarpt øje med miljøet...håber og krydser fingre!
Jeg har ikke så meget forstand på den slags, så jeg sætter min lid til, at de som har, holder øje.
Tak for din bekymring (og vil da lige tilføje, at Sydgrønland ligger meget, meget langt væk fra hvor jeg bor, men at jeg har en masse familie i Sydgrønland)