Træt tirsdag

Det har været en lang, men god dag. God og med tungen lige i munden og balderne klemt sammen, så den ikke endte i noget andet end..god.

 

Dagen har budt på både arbejde, møde, besøg hos mine forældre og en hurtig beslutning om at droppe madlavningen for istedet at spise på Taseralik.

 

Laura

 

havde sin veninde med,

 

som også skulle spise på Taseralik med sin mor og det var da hyggeligt.

 

I det hele taget, synes jeg, at både Sara og Laura har nogle søde, sjove og dygtige venner/veninder.

 

Lauras veninde er forrygende god til at spille guitar/musik i det hele taget og når de to slår sig løs med musik-instrumenterne på Lauras værelse og tonerne strømmer op gennem etagerne, bliver jeg så glad indeni over de gode evner de to piger har hver især og når de slår dem sammen til god musik.

De øver og er begge stædige og bliver ved og ved og ved.. lige indtil de er så tilfredse.

Når jeg sidder i min sofa og kan høre dem øve i etagen nedenunder, kan jeg blive lidt ærgerlig over, at jeg aldrig rigtig har været stædig og haft en interesse fra jeg var barn af.

Når både Laura og veninden engang bliver rigtigt voksne og hvis de fortsat bliver ved med at udvikle deres evner indenfor musik, vil jeg tro, at de er mere end almindeligt gode, for de er allerede så talentfulde.

Det må være så fantastisk at kunne noget, –lige meget hvad, så godt, som de kan.

Men i dag lavede de ikke musik, hverken på Taseralik eller senere da de sad på Lauras værelse, men havde travlt med noget mobil-telefoni-ombytning og en masse, som jeg vist ikke skulle blande mig i.

Udover alt det, som jeg skulle, lavede jeg også lidt af det som jeg bare ville.

Jeg så nogle folk i øjnene og fik lov at fotografere

og tilføje lidt til mit album.

 

Nu er klokken strikketid-i-sofaen og jeg kan vist godt tillade mig at puste ud og lade roen sænke sig over hjertet og i sindet.