Samspil og samsang med en søster

Det er altså guld at have en søster, når man har behov for en skulder at læne sig op af, hælde vand udaf ørerne overfor og når man skal klappes trøstende på hovedet.

Det lyder af meget, men det var i virkeligheden ikke alverden og måske kun fordi jeg stødte på nogle mennesker, der var helt og aldeles socialt tonedøve.

Jeg vil ikke prale af, at jeg har socialt total gehør, hvad takt og toner angår, men når det er skingrende, pivende og helt uden melodi, bliver jeg træt i mit indre øre og skal have en mental øre-vask, er det dejligt og rart at have en søster, som gider at slå tonen an og

Mine søstre og jeg synger ikke altid de samme salmer, men det er rart at få bekræftet om tonen, takten og rytmen er helt hen i den blå luft, at blive be-eller afkræftet i sin skønsang.. hvis du forstår, hvad jeg mener.

Verden blev vendt et par gange og bagefter kunne jeg drage ud i den store verden og konstatere, at ikke bare den indre sol, men også den ydre er ved at bryde igennem de tykke, grå og tætte skyer, som har været dominerende de sidste par dage.

 

I går aftes, da det blæste og regnede allermest, kunne vi nede på havnen se at et stort sejlskib havde lagt til og jeg ærgrede mig over, at jeg ikke havde mit kamera med, så i morges huskede jeg det og tog derned, kun for at konstatere, at det var blevet flyttet og jeg ikke kunne tage de nær-ere billeder, som jeg gerne ville have haft.

Hmmm.. du får et billede af alligevel. Skibet hedder:” Rembrandt van Rijn” men google fortæller intet om det, selvom jeg var så nysgerrig at tjekke det i går aftes.

 

 

Efter en dag som i dag, havde jeg bare lyst til at se nogen, som jeg ikke kendte på forhånd og det blev så til disse hoveder: