Vi står lige midt mellem to årstider igen.
Det gør vi vel i grunden altid, mere eller mindre.
Især om morgenen kan det mærkes, at luften er blevet skarpere, smager af brugt sommer og kommende tungt efterår.
Der er dug i græsset om morgenen og solen glimtrer lystigt i de fine dråber, som for at minde os om, at nyde de stråler, der nu måtte være tilbage.
Jeg var i grunden så glad, da jeg fik det gamle coolpix-kamera til at virke, men min glæde er til at overse, når jeg oploader billederne.
Der er en markant forskel på billedkvaliteten og det er jeg vist blevet for kræsen til at kunne leve med.
Men efterårsduften, den skarpere og lidt køligere luft, som forøvrigt også gør, at myggene stort set er væk igen, er jeg ikke kræsen med.
Jeg kunne vist leve med denne årstid hele tiden, hvis jeg kunne.
Jeg savner midnatssolen, men man kan ikke få det hele, så jeg glædes over, at der stort set ingen myg er tilbage i disse dage.
Jeg går i den grad tiden til at gå.
Der bliver lavet alt for mange armbånd, men de kan heldigvis afsættes.
De her sten, flourit,
synes jeg dog klæder min arm så godt, at jeg tror at jeg beholder det selv og så kom jeg til at flette endnu et armbånd i går aftes og det skal lige have lov at lægge lidt inden jeg beslutter mig for, om det skal om min eller en andens arm.
Jeg fik også onsdag-aften til at gå med at synge. I kor, faktisk.
Det kræver noget øvelse at synge sammen med andre og den øvelse har jeg ikke.. endnu.
I min spæde, glade ungdom, sang jeg i kor og virkelig glad for det og på gymnasiet sang jeg også i et kor, der var sjovt at synge i, så mon ikke jeg med tiden, vænner mig til at synge i det her kor?
For det meste kan jeg godt lide sang-valgene, så det handler nok om, at jeg er ude af øvelse og træning i at synge sammen med andre og flerstemmigt.
Især når jeg gør rent og laver mad, skal der være musik.
Høj musik, som jeg ikke skal tænke alt for meget over,- pop, når det er værst og hvor teksterne er enkle og overfladiske, så bilder jeg mig ind, at min mad smager bedre eller at rengøringen bliver grundigere.
I går gad jeg ikke lave mad. I går var der kun Laura og mig tilbage, da Jan tog afsted på rensdyrjagt sammen med Johannes (Lenas mand), så vi tog på sømandshjemmet og spiste karbonader med syltede rødbeder, men inden da, havde jeg fået lov til at fotografere nogle af de mænd, som plejer at sidde nede ved pølsevognen.
Eller kan man mon kalde den en pølsevogn, når den er lukket og slukket?
At den er lukket og slukket, er der rigtig mange, som er kede af og ikke mindst de fangere og fiskere, som plejede at drikke en kop kaffe på bænken, der vender mod solsiden.
Jeg fik en lang sludder med dem om alverdens ting og det var vældig hyggeligt.
De bliver ikke fornærmede eller forlegne, når jeg spørger om jeg må tage et billede af dem og det er jeg så glad for, for det kræver lidt mod at spørge.
Fluen har jeg dog ikke spurgt om lov til at fotografere.
Den ser noget anderledes ud end fluer normalt gør og jeg har ikke set denne slags fluer før.
Den har gule vinger og gule fødder, som iøvrigt er todelte. Og så er den altså ret stor.. og ret ulækkker. hvis du spørger mig.
Tiden den går og lige om lidt ligger fluen i dvale eller dør eller hvad sådan nogen nu gør.
Jeg vil få tiden til at gå med lidt oprydning, inden jeg går ud og nyder den skarpe luft.
De to øverste billeder er min kusanaq:-)
SvarSlet"Anonym" prøv at køre musen hen over de to øverste billeder og se, hvad de hedder
SvarSletDet er bare mig din mor, der glemte at underskrive mit brev
SvarSletKH mor
Jeg bliver så glad for din poesi både i ord og billeder. Tak for oplevelsen,og ønsker jer en god søndag.
SvarSletOg jeg bliver så glad for din kommentar :-) og god søndag/mandag til dig også
Slet