I fredags kom farfar.
Hans venner, et ægtepar, er med og det er første gang, at de er i Grønland.
Det er altid sjovt at vise byen frem for mennesker, som er heroppe for første gang.
Det giver anledning til at se byen med friske og nye øjne.
I fredags kørte vi byen rundt et par gange og kørte en tur ud til elven.
Vi kørte op på udsigtspunktet/det højeste sted i byen og kunne deroppe fra se mindst 4 hvaler, der boltrede sig.
Vi blev enige om, at hvis vejret var til det i morgen/i går, ville vi tage ud og se nærmere på dem.
De kører stadig en smule på dansk tid, så de var tidligt oppe og vi kunne derfor tage ud nogenlunde tidligt på formiddagen og inde i fjorden mødte vi den første hval.
Den blev fotograferet, men bare ikke af mig.
Jeg har en lille smule fobi med de hvaler.. måske fordi de er så store eller måske fordi de forsvinder ned i dybet (fjorden er op til 600-700 mtr dyb) og jeg ved ikke, hvor de kommer op igen og skulle det ske, at hvalen tog fejl og dykkede ud under min jolle, ville hvalen end ikke bemærke de, men det ville jeg i allerhøjeste grad.
Jeg har aldrig hørt om aggressive hvaler eller om ulykker forårsaget af hvaler, men jeg holder mig på en meget sikker afstand VÆK fra dem og parat til at komme væk.
Jan sejlede med sin far og gæsterne i Jans båd
og jeg lå i min jolle og pludseligt var der hvaler overalt.. der var ihvertfald 5 stykker og et par af dem, valgte at vise bug og komme ud af vandet.
Imponerende hver gang. Faschinerende hver gang.
Tiden flyver afsted. Den smuldrer mellem mine fingre og jeg kan ikke rigtig følge med.
Tiden nærmer sig for Saras afrejse til Danmark og jeg kan næsten ikke tænke tanken færdig uden at få klumper i halsen.
Jeg bliver altså bare ikke god til det der med at give slip og slet ikke på mine børn.
Fuglemoderen, som har udruget hele 6 æg og hvis unger forlængst er fløjet fra reden, har lagt endnu 4 æg under vores trappe.
De fire fine unger er næsten flyveklar og forlader lige om lidt deres rede.
Fuglemor (eller er det mon far??) sidder i skålen med frø og lader ingen andre komme for tæt på.
Den er voldsomt besidderisk overfor skålene, men det tror da pokker. Det er jo noget nemmere at opfostre unger, når maden står parat til en og hvilken forældre vil ikke gerne give sine børn de bedste vilkår.
Den jager den dobbelt så store snespurv væk og holder alle andre fugle på afstand.
..en mor med unger skal man ikke spøge med!
Og så helt uden sammenhæng vil jeg lige vise de tunge skyer, der lå over byen i går aftes/nat lige inden jeg gik i seng:
De er taget fra vores altan og klokken er ca 01.00 på billedet og her til formiddag (og det er pga modlys, at billedet er lidt mørkt):
Og endnu mere ude af sammenhæng, får du lige et billede af en storblomstret gederams (niviarsiaq på grønlandsk).
Det er vist ikke nogen hemmelighed, at jeg godt kan lide at bruge mit makro-objektiv?!
Wong Wai:
SvarSletDorthe, DU lever MED naturen - som er stærkere end os "små mennesker" - stolt skal vi være for det! Tænk på "dem" der kommer "sydfra" der overskrider dette - uuuhhhh ha da da, siger jeg bare af erfaring.....
God dag/aften/nat til dig og dine, ilaa?
Ps. Hils din søde familie fra DK.He he de aner ej HVEM JEG er;men 50% danish & 50% GREENLAND :-)
DortheIvalo - helt forståelig at de 'kører' med dansk
SvarSlettid - men at det er første gang at de er i Danmark?!?
Du har måske været så glad for at ha' været i Danmark,
at DU stadig tror at du endnu slet IKKE er kommet til-
bage til Grønland!?!
Måske er det mig der bare vrøvler - eller?
nej, det var mig, som vrøvlede og jeg rettede med det samme. Jeg har været bagud med at svare på alle jeres søde, dejlige og motiverende kommentarer, men tak for din kommentar og fordi du var opmærksom på mine forviklinger
Slet