Der er rigtig mange billeder. Så er du advaret!
Jeg fik sommerferie i onsdags, men først i går og i dag, indtraf den der dejlige følelse af total afslapning indeni mig.
De der mange små ting, som fylder og tager plads, er lige så langsomt ved at fordampe og der kommer mere og mere plads til følelsen af frihed, ferie og afslapning.
I går skulle min søster rejse på ferie til Danmark og jeg ville gerne sige farvel til hende, selvom vi ses på onsdag igen. Hun henter mig i Hvalpsund, så jeg kan komme til Ålborg, hvor vores lillesøster skal have sit bevis på, at hun er sej, klog, dygtig og ikke mindst har bestået sit cand. jur. studie og med stolthed kan kalde sig jurist.
Nå, men jeg ville gerne køre Lena i lufthavnen og vinke hende ud i ferielandet inden jeg selv tog afsted.
Jan sejlede sammen med sin bror allerede ved 8-tiden og flg. billeder er taget mens båden sejler 28 knob.
Havet har været spejlblankt
Jeg fik sendt min søster afsted og så sejlede jeg ind med Jans kollega som passager.
Vi ankom i næsten, men også kun næsten ligeså godt vejr, som Jan var ankommet i og du skal ikke høre mig klage over det.
Jan og Søren fiskede,
mens jeg lavede så lidt så muligt, hvilket jeg var ualmindelig god til. Som jeg dog har trængt til at hive stikket ud og lade op.
Jeg gik lidt rundt i fjeldet, plukkede lidt grønlandsk post og blåbærblade til tørring til urteteen
(som bliver blandet op med skotsk timian) og derude, som små prikker kunne jeg se Jan og Søren fiske.
Jeg kunne næsten se dem smile over den store afstand. De virkede ualmindeligt afslappede og da Søren og Jan kom tilbage med to små ørreder
og en torsk,
ordnede jeg ørrederne til en hurtig røgning
og torsken til kogning.
Jeg fik nævnt overfor Søren, at muslingerne nede fra stranden også kunne spises og fluks var Søren afsted og kom tilbage med en lille posefuld, som jeg stegte på panden med løg, hvidløg og et skvæt citronsaft over.
Søren skulle hjem om aftenen, så Jan sejlede ham hjem ved 19.30-tiden, så jeg fik lidt alene-tid.
Jeg sad på sengen foran vinduet, nød udsigten og strikkede mig et par klip-klap-strømper. Den fotograferer jeg i morgen, sammen med de korte ankel-strømper og babystrømperne, for jeg vil hellere vise dig billeder af de andre ting lige nu.
Jan og jeg sov længe i morges.
Meget, meget længe.
I hytten har vi en futon-seng stående og om det er fordi, at madrassen er noget hårdere end vores seng herhjemme eller om det er fordi der er så stille eller fordi, at der generelt bare er så afslappende at være i hytten, skal jeg ikke kunne sige, men Jan kan ligge længe i sengen inde i hytten i modsætning til herhjemme, hvor han får ondt i ryggen.
Efter morgenkaffen og det medbragte, hjemmebagte brød slappede vi lidt mere af og ifølge Jan ville hans hjerte begynde at slå baglæns, hvis han slappede mere af..(Sidste gang sagde han noget i retning af:hvis jeg slapper bare en lille smule mere af, skider jeg i bukserne, men det skriver jeg altså ikke på bloggen.. sådan noget adrr)
Efter frokosten som blev omkring midt eftermiddag, besluttede vi at være en lille smule aktive. Jeg greb strikkepinden og Jan greb en hammer og en sav og satte nogle manglende loftslister og gulvlister op.
Det blæste ret meget, rigtig meget faktisk og ude omkring strømstedet, kunne vi se tågen bølge frem og tilbage.
Mit zoom til kameraet blev flittigt brugt, for vi havde glemt kikkerten..
husk mig iøvrigt lige på, at jeg vil have en god, men billig kikkert liggende fast derinde..det er ganske enkelt for dumt ikke at have en kikkert, når man er så nysgerrig som jeg er.
Tågen kom ikke ind til os.
Det blæste der for meget til, men jeg nåede da at hidse mig ret så voldsomt op på den ufede måde og tænke en masse katastrofe-tanker om ikke at kunne komme hjem og med flyveren på tirsdag og at Sara så skulle være alene i mere end et døgn (og bare til din orientering, havde hun fået min venindes telefonnummer og min veninde var orienteret om, at Sara var alene, udover, at vi også ringede til hende ret så mange gange over Iridium-telefonen for at høre om hun havde det godt) og flere katastrofe-tanker om det som er værre.
Jeg kunne nynne:”Åååh, at være en høne.. høne, hønemor..” og efter at have ringet til Jans bror ligeså mange gange for at høre til by-vejret, tog vi afsted.
Når jeg stresser mig selv op på den måde, får jeg åndenød og kan næsten ikke få vejret, skal gabe uden at få ilt nok og skal tage mig alvorligt sammen for at få tankerne ud af hovedet igen.
Jollen står på land/havbunden, når det er helt lavvande, så det var med hiv og skub, at vi fik den ud og fik vand under kølen.
Halvvejs ude af fjorden mødte vi tågen.
De næste 5 billeder kommer IKKE i kronologisk rækkefølge, til din orientering
Den var sådan så nogenlunde at sejle i, lige indtil vi burde kunne have set byen:
Næsten uden at blive uvenner og med farten sat ned i et tempo (under 10 knob), som passede mit katastrofe-beredskab-tankesæt, kom vi land og vupti forsvandt tågen.
Godt, at jeg nåede at hidse mig op.
Nu er vi hjemme igen og jeg glæder mig allerede til at komme ind i hytten igen.
Jeg tror, at Jan også længes en smule allerede og når vi kommer tilbage fra Danmark, får vi forhåbentlig mulighed for at vise farfar vores lille afslapnings-hjørne her i verden.
Skønne billeder fra nogle dejlige afslappende dage, og det er dejligt når man kan trække stikket og bare få slappet helt af i hovedet..God mandag til dig..;-)
SvarSletDet er bare så fedt at være i hytten. Vi nyder det i så fulde drag. God mandag til dig også
SletDu er super go´til at berette, kan næsten fornemme hvor små hysterisk du var ved at blive ....og det er lige før røg duften fra fiske kan mærkes. Tak for beretningen og billederne. Og go´ tur sydover onsdag.
SvarSletJoan M.
Uuuh, som jeg kan hidse mig selv op, næsten uden grund.. heldigvis, burde jeg vel skrive, er der sjældent grund til det
SletGodt I er kommet godt hjem, da jeg gik i seng, sagde jeg til far, at jeg håber at I kommet godt hjem. Når man er 4 timer foran kan man jo ikke have det hele med. Vi ses på onsdagi Nordkraft.
SvarSletKH mor
Vi passer altid på, tænker os om en ekstra gang og vil gerne hjem i live, så der er ikke grund til bekymring.. i virkeligheden
Slet