Søndags-sødme

Og det var lige akkurat så hyggeligt, dejligt og lækkert at komme ind til hytten, som jeg havde drømt om.

Havet var spejlblankt og inde i fjorden føltes det, som om vi stod stille og ikke kom ud af stedet,

men vi kom frem og vi blev mødt af et orkester af fugle, der kvidrede.

 

Der er så meget fuglesang inde ved hytten, at det er helt overvældende og elven bruser så højt og havet hvisker, mumler og slår bølger ind mod klipperne.

Det er den bedste lydkulisse du overhovedet kan få, hvis du spørger mig.

 

Vi fik sat en hylde op under køkkenbordpladen og et mørklægningsgardin i døren ind til soverummet, fik spist frokost og pandekager efter rugbrødet.

Vi gik en tur ned til eleven og så på vandet, der fosser helt vildt,

så på blomster:

En sorttop: (på grønlandsk hedder den: Toornaarsuup nassui= djævlens horn)

 

 

Grønlandspost/qajaasat: (og hvis du vil have den hjem i haven, kan du åbenbart købe den her)

og en vissen et-eller-andet:

Fjeldhønse-tarm, som jeg fejlagtigt har kaldt hønsefod i mange år.. hahaha, hvordan jeg er kommet på det navn, ved jeg ikke:

og fik en masse myggestik.

Det vil nu sige, at jeg fik myggestik og det var i omegen af 20 stik på  ingen tid.

Jan får ikke stik og hvis han gør, er han ikke generet af dem.

Jeg slår ud, hæver og det klør som ind i det grusomste helvede.

Jeg smører mig med “after-stik”, men lige meget hjælper det og tager jeg en anti-histamin, bliver jeg døsig og tung i hovedet, så jeg forsøger at være tapper og bide kvalerne i mig.

De der millioner, milliarder af myg er i sandhed slangen i paradis!

 

Vi fik os en god lang og tung middagslur og for en sikkerhedsskyld låste vi døren.

Man kan ikke høre, når der kommer både sejlende forbi og slet ikke hvis der går nogen udenfor… og hvis nu osv..ville vi ikke tages, bogstaveligt talt på sengen.

Der kommer ikke nogen og skulle der komme en båd sejlende forbi, er det højst sandsynligt nogen, som skal længere ind i fjorden, men det er nu godt at kunne låse sin dør og det skal den vel nogengange.. bare fordi man kan

 

Vi sov og det gjorde så godt.

 

Jeg sad foran vinduet og mediterede over den smukke udsigt, som jeg ikke bliver træt af lige foreløbig

Og her er, hvad jeg kikkede på.. noget af det ihvertfald:

Drak noget mere te og så måtte vi desværre begynde at tænke på at komme hjemad igen.

Jeg er noget nær ved at græde, når vi forlader stedet. Sådan helt seriøst.

Jeg har lyst til at blive, nyde og ikke tænke på at komme ind til civilisationen sådan lige med det samme.

 

Til sommer får jeg mulighed for at blive over flere dage og jeg glæder mig.

Faktisk har jeg sommerferie fra på torsdag af, men der skal tænkes på at pakke til rejsen på tirsdag, hvor kabinepersonalet i flyselskabet, forøvrigt har varslet strejke. 

Hvis vejret er til det, tager jeg dog ind og får en dosis stilhed, ro og god udsigt inden turen går til Danmark.

 

Hjemturen var forøvrigt næsten lige så flot som indturen.

Det blæste lidt fra syd, men ellers lige så flot som om formiddagen

Dette billede af nogle svampe

blev dagens sorthvide kvardratiske billede..