Selvfed

Jeg har vist pralet så rigeligt af mine børn på det sidste, så jeg vil prale lidt af mig selv.

Der er heller ikke så mange andre til at gøre det, så hvis det skal gøres og det synes jeg altså lige at der skal, må jeg selv til det..

Bærer du over med mig??

 

I dag vil jeg give mig selv et skulderklap af de solide. Et kram, et knus og et kæmpe high five.

Jeg synes, at jeg har gjort det godt med mine børn.. ihvertfald indtil videre, for min rolle som opdrager ebber ligeså langsomt ud.

Jeg håber, at jeg har lagt et solidt og vejrfast fundament hos mine børn.

 

Jeg har gjort mit bedste og jeg har gjort det sammen med Jan.

 

Nu vil nogen måske mene, at eksamenskarakterer ikke er alt i verden og det vil jeg give dem mere end ret i.

 

Det allervigtigste hos et menneske, er og bliver mennesket selv.

Overhovedet ingen tvivl om det.

At man er god ved sine medmennesker, at man er til at stole på, at man er loyal og ærlig.

Mine tre børn er nemme at elske.. synes jeg og heldigvis også mange andre og det er det allerallervigtigste.

 

Når alle disse egenskaber er der, er det kun ekstra bonuspoint i min verden, at man også er disciplineret og arbejdssom og det har mine piger i disse eksamenstider vist mig, at de også kan være.

Skolen, som Sara har gået på de sidste 9 år, inviterede os, forældre og de nærmeste til eksamenspapir-overrækkelse

i eftermiddag kl 17.

 

Vi var godt klar over, at Saras karakterer lå i den pæne halvdel af karakterskalaen. 

Hendes laveste og eneste “dårlige” mundtlige karakter var et B.

 

Det svarer til et dansk 10 eller et gammeldags 10-tal, så det var ikke der, vi skulle sætte en grim finger og klage.

 

Vi har over for alle vores tre børn sagt, at det vigtigste i verden var, at de var gode mennesker.

De skal gøre deres bedste og så skal vi ikke bede dem om ret meget mere, men jeg var nu meget stolt over, at Sara blev kaldt op på podiet i dag og fik en lille opmærksomhed og blev belønnet for det højeste gennemsnit for hendes årgang på den skole, som hun har gået på siden 1. klasse.

 

Nu lagde du måske mærke til at jeg skrev, at hun har gået i skole i 9 år?

Heroppe skal man gå i skole i 10, men Sara sprang 3. klasse over i sin tid og har derfor siden været et år yngre end sine klassekammerater.

Laura lavede samme nummer i 1. klasse og droppede at gå i 2. klasse.

 

Nu er jeg jo godt klar over, at det hele ikke er min og Jans fortjeneste.

Det kræver også et hoved med et minimum af omløb i, at få gode karakterer.

Det kræver bl.a at man får støtte og opmuntring, at man får indarbejdet et minimum af selvdisciplin, arbejdsdisciplin, og ikke mindst nogle gode lærere.

Det er et samspil af forskellige faktorer, men lige nu og lige her vil jeg klappe mig selv og ikke mindst Jan på skuldrene og sige til os:” det har vi i grunden gjort ganske fint”.

Og så behøver du ikke engang at tænke, at det var slet skjult pral.. jeg ved det, jeg ved det, men jeg kan altså bare ikke lige lade være.

I en bog, som jeg engang har læst, stod der, at man ikke skulle sætte sit lys under en skæppe, så det vil jeg lade være med idag og lur mig, om jeg ikke løfter lidt på skæppen i ny og næ fremover også.. nogen skal jo prale af mig og er jeg ikke den nærmeste til at gøre det (og undskyld til dem, som synes, at det er for meget)