Meningen var, at Jan tog op i hytten i eftermiddags og at jeg blev hjemme.
Jeg skulle så være fulgt med på een eller anden måde i morgen, men Jan ombestemte sig og blev hjemme også.
Så kunne vi da heldigvis finde ud af at sejle andre steder hen.
Det var min allerstørte frygt ved at skulle have en hytte: at vi aldrig kom andre steder hen end ind til hytten.
Jeg vil gerne se nye steder, opleve andre ting, se noget andet og hvis vanen med at tage andre steder hen skal indarbejdes, skal det gøres nu.
Ikke at vores sejltur i eftermiddag var planlagt, men den var god.
Vi sejlede ud og da vi kom ud til de yderste øer, kunne vi på een af øerne se en flok gæs, der gik på land.
De er vagtsomme, sådanne nogle gæs og de lettede da også ret hurtigt.
Jeg nåede lige at flå mit kamera ud af tasken og skyde lidt i blinde.
Du har ret! Det er en måge i blandt dem.. det er ikke en mærkelig afart gås.
Det er ren held at jeg overhovedet fik rettet kameraet i retning af gæssene.
Meningen var at vi ville se efter hvaler.
Der var nogen i går eftermiddags. Vi kunne se dem fra land.. eller rettere: vi kunne se deres blåst, men i dag var der hverken blåst eller hvaler at se.
Vi ville såmænd også gerne have skudt os en sæl, men de ganske få vi så, så vi kun på lang afstand og overhovedet ikke nok til at vi kunne komme på skudhold af dem.
Det skulle vi ikke ærgre os over, for vi havde en kande kogende vand med og så kunne vi jo drikke lidt eftermiddagskaffe-/te, hvad vi så gjorde i mundingen af Amerloq.
Jeg ved ikke om jeg har fortalt dig, at der er en gråsisken, der har bygget rede under reposen ved vores hoveddør?
En underligt sted og bestemt ikke et sted, hvor jeg ville bygge rede, hvis jeg var en lille fugl.
Den har lagt 6 æg i reden og de blev alle udklækkede.
Jeg kan løfte måtten, hvor vi tørrer fødderne af og kigge direkte ned i reden.
Umiddelbart at se, er der måske een, der ikke lever?
Der er trængsel i reden.. virkelig meget trængsel endda og om det er grunden til, at den sidder i den lille skål, som jeg har fyldt med frø, ved jeg ikke.
Jeg kan ikke engang være sikker på, at det er den, men når den sidder i skålen, sidder der ikke nogen i reden.
Og jeg kan komme meget tæt på den, inden den letter.
På den anden side af huset, på altanen, er der også en livlig aktivitet, hvor snespurvene skændes højlydt om de frø, som jeg har sat ud til dem.
De har ingen grund til at skændes, for der er nok til alle.
De har også rede op ad vores hus, så der er nok mange munde at mætte.
Desværre fik jeg ikke et billede af laplandsværling, da den også sad derude og mæskede sig i frø.
(Undskyld billedkvaliteten.. laplandsværlingen er lidt mere sky end de andre og den mindste bevægelse får den til at lette og flyve væk)
Den er nabo til snespurvene og har også en hel redefuld unger.
Mit bidrag til gårsdagens sorthvide kvadrat-udfordring, bliver dette af Jan, som jeg har taget med Saras nye 35mm objektiv.
Jeg lovede hende et 35 mm objektiv, hvis hun fik over C i gennemsnit.
Hendes objektiv er noget “billigt skod” objektiv (Saras udtryk) og hun har derfor lånt af mig, hver gang hun har villet fotografere.
Det gør hun desværre ikke ofte nok, for hun er helt klart meget talentfuld med sit kamera og hun rejser jo til Danmark på efterskole i starten af august (snøøøøft) og så står hun tilbage med det billige skod-objektiv.
Jeg bestilte for en sikkerheds skyld det 35 mm objektiv, som hun ønskede sig og hun havde såmænd fået det under alle omstændigheder, men i går fik hun endnu et A i religion/filosofi og fik yderligere sine skriftlige karakterer for dansk som også var to hele A-er.
Jeg synes helt klart, at hun har fortjent en lille opmærksomhed. Altid, faktisk.
Aftenens sorthvide kvadrat blev dog taget med mit eget objektivi (16-85mm) af en varde ude ved grusvejen med Kællingehætten i baggrunden.
De to andre, som også udfordrer sig selv, gør det bare så meget bedre, at jeg er på nippet til bare at kaste håndklædet ikke bare i ringen, men helt af helvede til, men det er vel derfor, at det er en udfordring?
Jeg er lidt spændt på om de finder på noget til juli måned og hvad juli måneds udfordring bliver..ellers må jeg jo udfordre mig selv lidt? Kun ved udfordringer, lærer man noget, siger nogle.
Du får også lige en blomst. En søndagsblomst, fordi du gider at læse med.
I morgen tager Jan og jeg op til hytten.
Vi skal lave hylder under køkkenbordpladen. Vi får travlt og der skal lige knokles igennem, men det er arbejde, som jeg godt gider.
Så ved du hvor jeg er og hvad jeg laver.. hvis du skulle være interesseret
Tak for blomsten og de som altid fantastiske fotos. Tak fordi jeg må få lov at følge med i din og dines gøren og laden. Kommenterer ikke så tit, men følger trofast med.
SvarSletP.S. Er ret misundelig på jeres fristed, men at bygge en sådan ved kanten af søen ved kælkebakken her i Bov, falder nok lidt til jorden. Det er som altid beliggenhed, beliggenhed, beliggenhed, der er med til at gøre en bolig HELT unik.
Velbekomme Nettie og du er altid velkommen til at kigge ind forbi min blog og se, hvad jeg lægger ud. Det er jo ikke alt, hvad jeg foretager mig til daglig, der kommer med, men små glimt af hvad, der har fyldt.
SvarSletJeg smilede lidt ved tanken om en fritidshytte for enden af en kælkebakke ved kanten af en sø ved Bov, men på den anden side; det kunne måske være meget hyggeligt, hvis indretningen og stemningen var der? Drømme koster ikke noget