Stimulerende kedsomhed?

Filmen “Inuk” havde premiere her i Sisimiut i Taseralik i midten af ugen.

Min uge var bare fyldt op med så mange andre ting, så vi fik den først set her til aften.

Selve handlingen er meget tynd, men billederne er utroligt flotte.

Jeg vil undlade at nævne, at sproget, som var grønlandsk, var lidt tøvende og måske en anelse instrueret, for det skal ikke afholde dig fra, at gå ind og se filmen, som billedmæssigt, også for mig, der dog bor heroppe, var virkeligt flotte, betagende og godt fotograferet og har vundet priser i stimer.

 

Efter filmen kørte vi en tur rundt i byen.

Jeg keder mig en smule for jeg har absolut intet på mine strikkepinde.

Et par strømper burde der slåes masker op til, men lysten er der bare ikke, selvom jeg er tilmeldt en strikke-kal. Måske maj-strømperne må udsættes og senere kaldes juni-strømper?

 

Over mit hoved, meget, meget højt oppe svævede en ørn.

Jeg kørte ud for at se, hvad den fandt så interessant, at den svævede i de samme cirkler, men kunne ikke se det.

Det er lige før, at man heller ikke kan se, at det er en ørn med de uskarpe billeder jeg fik knipset.

 

Hesten stod og kikkede på mig og tænkte sikkert en tanke eller to om mine ynkelige forsøg på at indfange et billede af luftens konge?

Den anden hest gad knap nok værdige mig et blik..

 

Og så kunne jeg da også bare se på Ulkebugtens is, som er så rådden nu, at den hverken er til at stå, gå eller køre på mere

og jeg kan håbe, at det går lige så hurtigt med 1.fjordens is, så vi snart kan komme ind og se til hytten.

Nøøøj, hvor gider jeg altså godt  komme ind til hytten og drikke en kop kaffe, nyde udsigten og bare trække vejret i ro og mag.

Længslen efter at komme derind, blev heller ikke mindre af, at jeg i dag har bakset med at lave en fotobog til Jan.

Der er blevet taget billeder fra allerførste gang vi var inde og se, hvor hytten skulle stå til nu, hvor den stort set står færdig.

Desværre sender Pixum ikke til Grønland, som så mange andre forretninger i udlandet/Danmark, så jeg har fået den sendt til min søster i Ålborg og jeg glæder mig til at se den, når vi engang kommer til Danmark.. engang er faktisk lige om lidt og om bare 5 ugers tid.

Om jeg glæder mig?? Det kan du altså lige tro.

Om alt går vel og hvorfor skulle det ikke gøre det, får min søster udleveret et fint papir, som giver hende ret til at skrive cand. jur. på sit visit-kort.

Det er altså stort!

 

I al min selvskabte kedsomhed, som jo efter sigende skulle være sundt for så meget, fandt jeg nogle små vandløb, som jeg kunne fotografere.

Jeg bliver aldrig helt træt af at prøve.

Prøve, for jeg har en drøm om et ganske specielt billede med vand, der er silkeblødt og nogle hårde, kantede sten, tilført lidt mystik og drømmeglans.

Måske det engang lykkedes? Eller måske det er et af de billeder, som ikke findes andre steder end inde i tankerne?

Du slipper dog ikke for at se mine forsøg i aften.

 

 

Der er direkte aftensol på som gør, at stenen bag vandet glimtrer.

Jeg har tilført, for sjov og af kedsomhed, vandet lidt blå farve.. bare en ganske lille smule for at se virkningen.

I virkeligheden vil jeg helst ikke manipulere for meget med mine billeder.

At jeg heller ikke kan eller har evnerne til at billedemanipulere, er en anden side af historien, men jeg kan godt lide, at det er lidt autentisk, selvom det måske er lidt søgt, at kalde et billede autentisk, når lukkertiden er sat helt ned på 1,3?

Disse er blot lysnet en anelse for at det ikke blev for dunkelt og så må jeg vist hellere til at bladre lidt i mine strikkebøger, så jeg ikke begynder at lave for mange mærkelige ting af kedsomhed.

 

Jeg overvejer at skifte min header/billedet allerøverst på bloggen ud med nedenstående, men det er måske en anelse for farveløst?

På den anden side har bloggen haft den samme header siden juni 2010 og det er altså længe, synes jeg.

På den anden side, kan det jo også være hyggeligt med noget genkendeligt, noget uforanderligt og noget velkendt.

 

Hvad synes du?