Prinsessehue og fjord is-inspektion.

Prinsessehuen fra bogen:”Hattedamer” af Annette Danielsen har nu ligget færdig siden torsdag.

Der er måske ikke lige sæson for varme strik-huer lige nu og dog!

Der er faktisk ikke voldsomt meget varme heroppe lige for tiden.

Måske ville det endda være mere korrekt at sige, at der ingen varme er overhovedet, men ligefrem, at iføre sig en varm strik-hue, er måske lige demonstrativt nok.

Huen er strikket med dobbelt garn i Drops Alpacca 100% pure alpacca og jeg har brugt 112 gram ialt. Jeg blev nødt til at gå ned i pind 2½ og 3 for at få den til at passe.

 

 

Vi skriver 26. maj.. også her i Sisimiut, men det føles ikke forårs-agtigt for tiden.

 

 

Det kunne jo også være at min utålmodighed skyldes, at vi lige akkurat ikke kan komme helt ind til hytten.

Vi sejlede ind og tjekkede fjord-isen i dag, men der mangler omkring 100-150 meter for at vi kan komme helt ind til land.

Det, som du kan se forrest i billedet, kan vi sagtens sejle i, hvis det var strengt nødvendigt, men længere inde, lægger isen stadig og kan hverken bruges til at sejle igennem, gå på eller noget som helst fornuftigt.

Vi kunne se hytten og hvis man kigger rigtigt godt efter, kan man også se den på billedet.

Den syner jo ikke af meget i den store natur

 

Jan får indimellem gået sig nogle ture.

Jeg burde gå med, for min vægt står stille.

Helt og aldeles stille.

De sidste 5 kg. som jeg gerne ville have smidt, sidder fast og jeg gør ikke nok ved det.

Næsten tværtimod.

Motivationen er forsvundet, men jeg vil den kommende tid forsøge, at finde den frem igen, så jeg kan nå mit mål.

Hvor og hvordan ved jeg ikke endnu, men den skal altså bare findes!

I virkeligeheden burde jeg smide, ikke bare 5, men hele 10 kg. mere, men jeg vil være så godt tilfreds med at smide bare 5 sølle kg.

 

Sejlturen ind til iskanten skruede nogle forventninger op, men der går nok en uge til halvanden før vi kan komme ind og drikke en kop kaffe derinde.

I dag vendte jeg jollen rundt og sejlede udaf fjorden igen.

Jeg hev omkring 15 pæne store torsk op og sejlede hjem, hvor torsken blev kogt.

Mens den lå der i gryden blev jeg hevet væk fra mine gøremål og pludseligt havde den så kogt for længe.

Øv.

Den smagte nu udemærket og gled fint ned med den sennepssovs, som jeg lavede til og den smagte en anelse bedre, fordi mine forældre også kom og gjorde os selskab.