Langt væk

Pinsesolen har ikke holdt dansemik hos os.

Ikke engang i nærheden af os.

Hos os har det regnet, rusket og været koldt.

Der har ikke været solskin udenfor eller indeni os.

 

Vores flag har hængt på halv i dag.

 

Jans gamle mormor sov stille ind i dag.

Hun blev over 90 år og gik stille og udramatisk bort.

 

Hun var en dame i ordets rette forstand.

En dame, som ikke modtog gæster i jogging-bukser eller uglet hår.

Hun var en køn, ældre dame, som man helt automatisk opførte sig ordentlig overfor.

Hun havde en naturlig værdighed og det var altid med vemod, at jeg sagde farvel til hende efter endt sommerferie.

Det er det værste ved at holde af ældre mennesker.. man ved, at man ikke har dem for evigt.

Det har man ikke med nogen, men med gamle mennesker er man bevidst om, den begrænsede tid, man har med dem og det gjorde, at man altid kunne se mig stortudende gå nedefra hende, når jeg havde taget afsked lige inden vi rejste tilbage, når vi havde holdt sommerferie i Danmark.

De sidste par år boede mormor/olde på plejehjem.

Det var et udmærket plejehjem, men i mine minder sidder vi stadig nede i hendes hyggelige hjem i Alstrup, hvor vi holder vaffel-fest i høj solskin med den smukkeste udsigt over Limfjorden  og vi beundrer hendes smukke have, som hun stort set selv passede indtil for sølle 2 år siden.

Jeg har aldrig kendt Dronning Ingrid; sådan privat eller noget, men jeg forestiller mig, at hun nok var ligeså dannet, kultiveret og respektabel som Jans mormor.

 

Jan og hans bror tager til Danmark i morgen.

 

Deres far har i denne uge fået operet sit hjerte.

En ganske stor operation, hvor hjertesækken er blevet fjernet.

På tirsdag skal han så oveni have en ballon-operation og alt i alt betyder det, at han skal tage den nogenlunde med ro, siger lægen, men farfar dyrker meget motion, har altid gjort det og farer rundt og holder sig i gevaldig form.

 

Ovenpå operationen må farfar ikke engang køre bil de næste to måneder og det besværliggør jo en masse ting for ham, men heldigvis har han en stor flok trofaste venner, som hjælper og letter hverdagen for ham.

Men farfar har altid holdt sig i godt form, har dyrket masser af motion, levet sundt og det er ham til gavn nu.

 

Jeg ville gerne at man kunne smutte over gaden og være med til at lette, hjælpe og holde hånd.

Sådan er det bare ikke og vi er så langt væk.

Eller de er langt væk.

I mine tanker ønsker jeg mig tæt på og til gavn, men jeg sidder heroppe og ville ønske at solen for altid ville skinne varmt og lyst på alle mine.. både dem tæt på og dem, som er langt væk.

 

Hvad laver man så, når pinsesolen tilsyneladende er bænkevarmer for regn og rusk og tankerne er andetsteds?

Jeg har været lidt ude og fotografere lidt mere vand.

Koldt vand, som risler, drypper, løber og strømmer.

Pas godt på jer selv og hinanden.

P.S.:

Jeg fandt to billeder af mig selv på mit foto-kort.

 

Det ene har Sara taget og det andet har Jan taget. (jeg har selv efterbehandlet begge billeder)

Jeg synes selv, at det er nogenlunde billeder af mig, så dem må du gerne se Om ikke andet, så ved du løbende, hvordan jeg ser ud