Hip hip hurra

Øøøørj, så kom jeg lige i tanke om, at min blog har haft 5 års fødselsdag i marts måned.

Jeg troede og huskede det, som det skulle være engang i maj.

Tiden går hurtigt og sikke mange gode oplevelser jeg har haft ved at være blog-ejer.

Indimellem, ikke så forfærdelig tit, men nogengange overvejer jeg at lukke, slukke og stoppe, men så er der lige et billede mere, der skal vises eller en hverdagsoplevelse, der skal deles.

 

Ofte er der jo intet at skrive om og så bliver også det skrevet ned/ind/op og tiden går og jeg fylder internettet op med ingenting.

 

 

Jeg kunne vælge, at være lidt mere skarp, lidt mere kritisk, lidt mere debatterende eller lidt mere brokkende, men der er altså så mange, som hvæsser knive, tunger og andet skyts mod omverdenen, samfundet og som brokker sig i en lang uendelighed og det er fint, men jeg ved, at kommer jeg for godt i gang med kun at se det negative, hænger jeg i den onde cirkel og bliver kvalt i  mine egne brokkerier, så jeg forsøger hver dag at se det positive og konstruktive.

Det kan være lige så svært, men ofte lykkedes det.

I dag startede allerede i nat med fugle, der larmede ude foran mit vindue, ænder, der rappede og et varmt soveværelse, som agerede gratis sauna, så jeg var sur, sur, sur og ret så negativ.

Bloggen fungerer som min dagbog og som et hverdags-telegram til familien og dig derude.

Hvad får en ganske almindelig grønlandsk/dansk kvinde tiden til at gå med i Grønland, når hun nu hverken drikker sig grønlænder-fuld, misbruger børn, har kønssygdomme eller går arbejdsløs omkring, ikke er korrupt politiker, der misbruger skatteydernes penge på såkaldte uddannelses-rejser til det store udland, hvor de ihvertfald ved bedre eller leder efter olie, som er gemt i grundfjeldet eller i havets dyb.

Jeg laver stort set det samme som dig og det vil jeg, sålænge jeg orker, gerne vise dig med ord og billeder.

Om det bliver endnu 5 år eller om det lige om lidt er slut, kan jeg ikke sige, men de første 5 år er gået voldsomt hurtigt.

Uden dig havde jeg dog ikke holdt ud så længe.

Det giver lidt liv at vide, at der er nogen på den anden side af skærmen, så tak for alle kommentarerne, mails-ene og de mange gode opmuntrende ord gennem de 5 år.