Afslapning i højeste potens

Sidste weekend var jeg ude fra tidlig formiddag til sen eftermiddag/aften.

 

Dét er lige noget for mig.

I går lige over middag tog Jan og jeg ud til hytten.

Vi ville hænge nogle skabe op og bare nyde livet, hinanden og den friske luft.

 

Vi fik samlet skabene,

men opdagede, at der manglede hængsler til lågerne.

Øv, men ikke værre end, at de tages med næste gang vi skal i hytten.

 

Mens jeg vaskede op, ryddede lidt op og lagde en kabale, tog Jan sneskoene på og gik afsted med salonriflen.

Jeg kunne følge ham, mens den ene kabale efter den anden blev lagt og opvasken stod og lufttørrede.

 

Der er en rungede stilhed derude.

 

Jeg kunne ikke engang høre, da han affyrede salonriflen.

En enkelt hare er kommet med os hjem.

 

 

Vi fik samlet sengen.. igen.

Den er i den grad kilet ind, at jeg tvivler på om den nogensinde kan komme ud igen.

Der var en god varme fra ovnen, der stod og klukkede og da mørket faldt på, opdagede jeg, at der ikke er  mørkt.

 

 

Måske netop på grund af manglen på lyde, den totale stilhed, vågnede jeg en del gange.

Mine drømme havde ekstra travlt, men heldigvis er sengen i hytten smallere end vores egen seng, så jeg puttede mig bare tættere ind til Jan og sov videre.

Det kunne ganske enkelt ikke blive bedre.

Jeg glæder, glæder, glæder mig til næste tur ind i hytten..