Mor/datter-tid

Forstå det, hvem der kan?!

Jeg kunne ihvertfald ikke, da jeg hørte snescooteren, som Jan kørte på, forsvinde og for helt at forstumme.

 

Jeg var utroligt vægelsindet i formiddags og det skyldtes fjordisen fra sidste gang.

 

Jeg ville sikre mig, at den ikke var våd og at den var god at køre på og selvfølgelig var den det i dag, hvor jeg ikke var med.

Alt det kunne Jan fortælle mig, da han kom hjem fra hytteturen i dag og han kunne fortælle mig om, hvor skønt der var derinde. Selvfølgelig kunne han det.

Han havde en god tur med een af vores venner

og jeg vil da forresten heller ikke klage over min dag.

 

Sara skulle for en gangs skyld ikke på arbejde, så jeg dedikedere hele dagen udelukkende til hende.

Vi kørte en tur ned på havnen, hvor vi kunne se hele tre havørne.

Den ene større end den anden.

Jeg fik nogle billeder, men de er så dårlige, at jeg ikke nænner at udsætte dig for dem.

Faktisk så Jan og jeg dem også i går, men billederne er lige så dårlige, så du må tro på, hvad jeg siger.

 

Til gengæld vil jeg da gerne vise dig billederne af hvidsisknerne, som kommer og spiser hver dag hos os.

Billederne er taget ud gennem stuevinduet.

 

For et stykke tid siden købte jeg et fuglefoderbrædt i gennemsigtigt acryl med sugekopper, som kan hænge på vinduet og det er en sand fornøjelse, at sidde indendøre og se på fuglelivet på så nært hold.

 

 

Jeg bød Sara på kaffe på Taseralik. 

For en gang skyld skulle hun ikke arbejde.

De ringede godt nok lige inden vi skulle ud af døren for at høre om hun kunne afløse, men heldigvis ville hun gerne være sammen med mig. TAK!

Det sker ikke så tit, for hun arbejder en del udover at gå i skole.

De må helt sikkert komme til at savne hende fra sommerferien, når hun drager afsted på efterskole, men ikke mere end jeg kommer til at savne hende.

Jeg kan få vand i øjnene alene ved tanken om, at skulle undvære hende hele næste skoleår, men så kan jeg da nyde Lauras selskab, mens jeg savner Sara.

 

Sara og jeg sad og legede lidt med mit makro-objektiv, mens vi nød kaffen..og apropos øjne:

Min Sara kan kunsten at forlænge sine øjenvipper til næsten uendeligt med sin mascara.

Jeg har en mascara magen til, men de er knap synlige, selvom der er smurt tykke lag udover vipperne.

Prøv lige at se Saras vipper.. suk suk, hvor ville jeg også gerne.

Til gengæld kunne hun fange landskabet udenfor, i mit øje

Når du kommer tæt på/udsnitsforstørrer, ser du tydeligt landskabet mm

Det er da lidt sjovt.

 

p.s.:Jeg har strikket to par marts-strømper, men mangler at fotodokumenterer dem. Jeg er skam med endnu.

Tak for en dejlig weekend og jeg håber, at din har været lige så god som min.