Lige pludseligt og op og ud af næsten ingenting rejste vinden sig og hvirvlede sne rundt.
White out og ikke black out.
Når vinden tog tilløb til endnu et lille pust; i sekundet, hvor der var næsten stille, kunne man ane søværnets skib i isen foran kajen.
Dette billede har jeg tilsat lidt ekstra farve, kontrast og velvilje, bare for at prøve
Solen hænger deroppe over skyerne.
Det gør den altid, har jeg ladet mig fortælle, når jeg ikke lige synes, at solen skinner på mig.
I dag gjorde den, altså skinnede på mig, for i dag har jeg det så godt, at jeg næsten vil påstå, at jeg er ovre min influenza.
Er rask og rørig, glad og tilfreds. Så skal jeg såmænd ikke bede om mere.
Jeg har været på arbejde og det har været en god dag.
Jeg håber, at din har været lige så god?
P.S. : noget man akkurat lige kan ane.. det må da hedde anelser?
Det er på én gang både smukke og lidt uhyggelige billeder. Jeg er helt sikker på at den stemning der er i dem kunne gøre sig godt i en gyserfilm.
SvarSletHenriette: Det var ihvertfald lidt uhyggeligt, når man ikke kunne se noget som helst.. N O G E T overhovedet.
SvarSlettrods alt godt at se at solen sætter et lille aftryk på fotoet - selv om den er langt væk...anelser- et got ord :-)
SvarSletDet grå ser jo egentlig smukt ud, naturen er andet end blå himmel og sol. Elsker dine billeder af den Grønlandske natur.
SvarSletEllen Katrine: Anelser er et fint ord, synes jeg også :-)
SvarSletBebiane: Tak for din kommentar. Den varmer