Min

Jan har det godt, heldigvis.

Der er et lille brændmærke i den ene mundvig. Sikkert efter et af tandlægens forskellige roterende maskiner.

 

Kinden er hævet, men det er jo bagateller og noget, som går over lige om lidt.

Bare visdomstanden forholder sig i ro og ikke længere gør opmærksom på sig selv mere.

 

Han havde det så godt i dag, at han bød på kaffe på Taseralik.

 

Han er min ven, min elskede, min livsledsager, min børns far og min mand.

Han er den, som kan bringe mig i balance og ud af balance.

Jeg er heldig og jeg håber, at han har det på samme måde med mig.

Tak for kaffe.