Vesten, der blev til en bluse eller for 266 gram pral

Jeg strikkede en vest lige før jul.

Den er rigtig flot, hvis jeg selv skal sige det.

Flot design, som sidder godt, men jeg tænkte, at den ville være endnu mere anvendelig, hvis den var lukket foran og havde lange ærmer.. altså en bluse og så bestilte jeg ellers garn.

Jeg har strikket og strikket og strikket. Føles det som..

Det har taget mig præcis 17 aftner, at strikke denne bluse med optrævlinger, eder, forbandelser, men med et fortrøstningsfuldt håb om, at den ville blive lige så god, som den er blevet.

 

Ærmerne ville ikke helt som jeg ville, for dem skulle jeg jo selv finde på, ligesom jeg lige skulle greje, hvordan jeg ændrede herligheden til en bluse.

Jeg slog maskerne til ærmerne op i bomuldsgarn, så de var lige til at pille ud igen, hvilket jeg så gjorde, da jeg kom så langt, samlede maskerne op og så fortsatte jeg iøvrigt glatstrik og fletningen fra siden op under ærmet, ligesom fletningerne fra raglan-erne fik lov til at leve videre.

Det gjorde så, at der var / er tre fletninger under ærmerne og hvis jeg havde været elev, var det rigelig god grund til at række hånden op i tide, utide og hele tiden, for jeg synes, at de er blevet vellykket.

Hele blusen er strikket ud i et stykke og det eneste syning og hæftning, der har været er der, hvor hals-fletningen samles bag i nakken.

Den er strikket udelukkende på pind 3 og der er brugt 266 gram new zealandsk lammeuld.

Den er let og varm og så synes jeg faktisk, at jeg er sluppet rigtig godt afsted med mit karry-gule/sennepsfarvede projekt.

 

 

Jeg er også vild med halsen.. fletningen hele vejen rundt og at den bliver strikket på de masker, som får lov, at blive siddende, når blusen er færdigstrikket og som bliver afsluttet/istrikket fletningen.

 

Nu tror jeg at jeg har fået fletninger nok for denne måned, så det næste, som kommer på mine strikkepinde bliver noget helt andet.