Hundekoldt

Der er ligeså koldt i dag, som der var i går.

Bilen startede uden at brokke sig i morges og Jan kørte Sara og mig i skole. Han kunne gå hjem og lægge sig i sin seng igen, hvis han ville.

Han ville godt, men han kørte op til tandklinikken, hvor han skulle bestille en tid til tandlægen.

Han har en kedelig visdomstand, som drillede, smertede og satte  ham i stå lige før jul.

Det blev imidlertidigt afhjulpet med noget pencillin, for der var betændelse og det skulle væk, før der kunne gøres noget som helst.

Nu gør tanden ikke ondt mere, men der har været problemer med den før, så han har besluttet at der må gøres noget mere effektivt og varigt.

Tandlægen kikkede ind, undersøgte og tog nogle røntgenbilleder, som desværre ikke så alt for sjove ud.

Ikke særligt sjove for Jan ihvertfald.

Tanden ligger klemt om en nerve, som i værste fald, hvis den bliver beskadiget, kan give varige mén.

Tandlægen vil nok mene, at det er en faglig udfordring, men tandlægen (hun) turde ikke gøre noget, men ville snakke med sin mandlige kollega og i eftermiddags, efter at de havde talt sammen om tanden, ringede de og fortalte Jan, at de ville fjerne den i starten af februar.

Jan siger ikke så meget, men hvis jeg var ham, ville jeg ryste lidt i bukserne, klapre med de tænder, som snart bliver reduceret med een og være lidt nervøs.

Jeg hader at gå til tandlæge, selvom jeg ikke har grund til det og altid går derfra med følelsen af, at have overdrevet min frygt og angst for tandlæger.

 

Jans planlagte hundeslædetur med Johannes

i dag blev aflyst, da han ikke vidste om han kom afsted til tandlægen i dag og ifald han gjorde, hvordan han ville have det efterfølgende.

Heldigvis for Sara og mig, for det betød, at vi også blev afhente fra skolen, da vi fik fri.

 

Laura blev kørt til frisør og mens vi ventede på, at Lauras lokker blev afkortet kørte vi en tur ud og så på den frosne verden.

Den var smuk, betagende og lige, hvad jeg trængte til at se efter den første arbejdsdag i dette kalender-år.

 

Jeg er fristet til at sige i og ikke på havnen i dag.

Fisker-og fangerne havde travlt med at hive deres joller op på isen, inden jollerne frøs fast i isen.

Vi nåede også ned og se til hundehvalpen, der næsten lige har fået øjne.

Sara nåede både at sige “nååååeeeh” til både den

 

og de voksne hunde, der var glade for at se hende

Laura blev hentet tilbage fra frisøren og så kunne vi ikke køre flere rundture i byen uden, at det blev mistænkeligt.

Som du måske kan fornemme, så er der koldt udenfor.

Hundekoldt, faktisk, men den kolde dag har alligevel afgivet varme til hjertet, så den første arbejdsdag alligevel ikke var så slem som frygtet