Alle mine kollegaer i special-klasseafdelingen har vist haft travlt det sidste stykke tid. Mere end normalt travlt, for vi har skrevet undervisningsrapporter for hver enkelt af vores elever, ligesom vi også har skulle skrive individuelle-både bagudrettet og fremadrettet undervisningsplaner.
Jeg kunne sætte mit sidste punktum i dag, printe ud og aflevere.
De skal være afleveret senest i morgen, så det var en dejlig følelse at kunne lægge bunken af papirer i afleveringsbakken.
Min mor ringede i dag næsten på samme tid som da klokken på skolen ringede ud, for at spørge om jeg ville med på Taseralik,
hvor hun ville give kaffe?
Det var vist lige, hvad jeg trængte til.
Jeg valgte kaffen sort
og uden noget.. for madpakken lå stadig og fyldte nede i maven.
Lena valgte en lækkert-udseende kage til sin kaffe.
Sara sluttede sig til selskabet, da det efter lidt tid, kun bestod af Lena og mig og Sara valgte en sandwich istedet for kaffen
Dagen er gået og aftenen er forlængst startet.
Jeg kan sætte mig over i sofaen og strikke et par håndledsvarmere til min gamle barnepige med god samvittighed og uden at skulle tænke på papirarbejde, så dét vil jeg gøre lige nu!
Der kan man bare se, I ville ikke have noget til kaffen, men ligeså snart jeg var gået har I rigtig bestilt en sandwich - den ville jeg da også gerne havde givet.
SvarSletKH mor
Jeg havde bestilt det samme som Lena ;0)
SvarSletHvor ser din mor altså sød ud!
skønt at kunne sætte flueben :o)
SvarSletog kaffe i skønne omgivelser.
hilsen Mona
Jo jeg kender godt følelsen, at få gjort de elevudtalelser færdige og få dem afleveret.
SvarSletMan bliver så dejlig let og fri, og man kan sidde og nyde sit strikketøj!!!
tak for et hyggekig på Taseralik, der ser dejligt ud også kagerne og udsigten. her har vi jo for en gangs skyld fået sne så alt ser pænt ud uden for så nu er der dømt weekend fri og æbleskiver i aften. du og din familie ønskes en rigtig god weekend.
SvarSletBritt
Skal lige høre... Er det Den liggende munk i baggrunden på billedet fra Taseralik??
SvarSletVar på sommerferie i Sisimiut for omkring 20 år siden, og det var den største rejseoplevelse jeg har haft...
Mange hilsner
Lene
Mor: Det var Sara som fik sandwich og ikke os.
SvarSletLise: var jeg kommet bare en time efter og havde haft plads til det, havde jeg også bestilt det samme som Lena.
Mona: det flueben gjorde bare så godt at sætte.
Lisbeth: og jeg burde have været færdig med dem for længe siden, men jeg udsatte og udsatte og pludseligt blev jeg trængt op i en krog og havde lige pludseligt kun en uge tilbage.. men til næste år :-)
Britt: Tak i lige måde
LeLaJe: mht billedet i baggrunden: Jeg ved det ikke, for jeg har faktisk ikke bemærket det øøøøh.. Det glæder mig at du har haft en god og positivt oplevelse i Sisimiut og stadig kan huske det. TAK