Ida, Josef og Jim i Taseralik

Rigtig mange mennesker jeg kender, vil gerne bo i en storby. Helst så stor som muligt.

De vil bo et sted, hvor der sker noget.

De vil nyde godt af storbyens muligheder, have alternativer og noget at vælge imellem.

Det forstår jeg godt, men hvis jeg havde rigtig mange muligheder og alternativer at vælge imellem, ville jeg ikke opleve så mange forskelligartede ting, som jeg gør her i Sisimiut.

Jeg tager det, som der nu engang er og det giver mig nogle oplevelser, som jeg måske ville have valgt fra, hvis jeg havde noget andet at vælge istedet?

 

Nu til aften var jeg til en koncert. En julekoncert med to operasangere og byens to kor.

Min mor havde inviteret og købt billet til os allesammen: Lena, Johannes, Jan, min far, min mor (naturligvis) og mig.

Hvis jeg ikke var blevet inviteret, så havde jeg købt en billet selv.

Og inviteret Jan med.

Helt sikkert og jeg ville bestemt ikke have fortrudt.

 

 

Kulturhuset Taseralik var fyldt til bristepunktet og mange, mange mennesker gík forgæves.

Der var ganske enkelt ikke plads til dem og efter koncerten havde jeg lidt ondt af alle dem, som ikke fik den gode musik-oplevelse.

Repetoiret var alsidigt og vi fik sange og salmer på tre sprog: grønlandsk, dansk og engelsk.

 

Jeg kunne godt have levet med, at korene sang nogle kortere sange

og knapt så mange, så der var mere tid og plads til at høre Ida Heinrich, Josef Lund Josefsen og Jim Milne, men det er jo smag og behag.

 

 

Jim var som sædvanlig ekseptionel god på klaveret

og var han kommet helt alene, havde jeg været mere end fuldt ud tilfreds med kun at skulle høre på hans lækre klaverspil, men han havde Ida Heinrich med.

Ida er grønlands første og så vidt jeg ved, eneste kvindelige operasanger og hun virkede sikker i alle sine fremførelser i aften.

Som hun kunne synge.

Det var godt, at Ida var taget med Jim til Sisimiut.

 

Jim havde også Josef med

og han er vist og så vidt jeg ved, den eneste mandlige operasanger.

 

Han gjorde det også fantastisk.

Især, da han sang fadervor på grønlandsk, gjorde han det med indlevelse og stor overbevisning.

Vorherre må helt sikkert have hørt hans bøn, om ikke andet gjorde vi og jeg var fuldt tilfreds med hans sang.

 

Det var vel nok godt, at Jim fik Josef med også.

Jeg er glad for at bo i en lille by, hvor mulighederne er så begrænsede, at jeg næsten helt ukritisk kommer til alt, hvad der bliver tilbudt her i byen, for det giver mig mulighed for at høre, se og opleve nogle ting, som jeg ikke selv ville have valgt.

En ting er sikkert: jeg ville have valgt, at komme til koncerten i aften og hvis der er mulighed for at at høre Ida, Jim og Josef, der hvor du bor, bør du drage afsted og få dig en god musikoplevelse, som den jeg fik i aften.

Tak for billetten, mor og tak til Ida, Josef og Jim.

 

P.S Jeg gider ikke engang at undskylde den dårlige billedkvalitet. Du ved, at jeg er elendig til at tage billeder i mørke.