Og det sner
og sner
og sner..
Gad vide, om der overhovedet er nogen, som tager sig af, at jeg godt kunne trænge til lidt blå himmel og stillestående luft over og omkring mig?
Gad vide, om jeg er den eneste, som trænger til at sne-vejret flytter lidt væk fra 3911 Sisimiut?
Nu har jeg ihvertfald gjort så rigeligt opmærksom på, at jeg ihvertfald er træt af det evindelige snevejr.
Lige nu blæser der en rasende vind, som hvirvler al sneen rundt, løfter det op, afsted og lægger det hele i vores indkørsel, så vores tur hjem til egen hoveddør mest af alt minder om en mindre, men lige så farlig polar-ekspedition, som visse herrer engang for små 100 år foretog sig.
I morgen er det fredag.
Om fredagen plejer jeg at få fri kl 12, men ikke i morgen.
I morgen har jeg et akut møde kl 12.
I morgen har jeg et hjemmebesøg hos en elev midt på eftermiddagen.
I morgen glæder jeg mig til at kunne smide de små tykke pæle (også kaldet ben) op på sofabordet og ånde tungt ud med et dybfølt AAAH og nyde at kunne sige:” i morgen har jeg fri”, men det er jo først i morgen.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Tak for din kommentar.
Jeg er altid glad for at få respons og tilbagemelding.